Kunst og kulturrejse til Aswan og Luxor
Cataract Hotel Aswan
"For drømmere og håbløse romantikere"
Regnen fra det indre Afrika flyder efter 6000 km forbi Aswan, porten til Ægypten siden antikken. Nilen bærer historien og frugtbarheden som kappe. I århundreder kom de legendariske Punt-karavaner hertil med røgelse og elfenben. Auraen hænger stadig over Aswan. Jeg har sammensat en rejse med alt, hvad jeg finder smukt og stærkt. Helt ultimativt – fordi digteren Rumi (1207-1273) minder mig om, at “tiden er et skarpt sværd.” Jeg forsøger at forene fascinationen ved den koloniale romantik med respekt og interesse for Ægyptens historie – frigjort fra kulturel overlegenhed.
Vi lander sent. Kører direkte til et af verdens smukkeste hoteller — Hotel Cataract. Med udsigt over Nilens første Cataract, hvor vandet, som udstrakte arme, breder sig ud mod klipper og ørken. I det bløde mørke på terrassen mærker vi vinden, der kærtegner den tynde linje imellem ørken og Nil. Det var den store franske forfatter Gustave Flaubert (1821-1880) der i et brev fra Ægypten skrev: “Nilens farve er som smeltet sølv, der flyder roligt mellem bredderne af evig sand.” Flaubert havde måske ret, når han skrev at sådanne rejser mest er “for drømmere og håbløse romantikere.”
Her på Hotel Cataracts terrasse – med en drink i hånden — sætter jeg også pris på kommentaren i filmen “Døden på Nilen” (Agatha Christie) — da selskabet ankommer til deres nilbåd: “We have the finest chefs, and enough Champagne to fill the Nile.”
Efter morgenmad i den berømte Restaurant 1902 gør vi absolut ingenting udover at nyde udsigten og nostalgien der driver elegant ned ad væggene. Hen under aften er der dækket op på vores Nilbåd. Dygtige lokale kokke vil forkæle os (16) de næste 3 dage på Nilen. Vi driver forbi Philae og Kom Ombo templerne — så bliver ruiner ikke smukkere og mere mytiske. Vi nyder dem i morgenlyset — inden støvets hvirvles op af andre. Efter dagens sejlads æder mørket sig ind og stjernerne bliver som skrifttegn henover himlen — som et bibliotek der måske kan læses.
I et dagbogsnotat omtaler forfatteren Albert Camus sådanne aftener: “Om natten bliver klitterne hvide i månelyset. Nætter af uendelig lykke under stjerneregnen. Er det – man trykker tæt ind til sig – en krop eller den lune nat.”
Digteren Peter Laugesen skrev i et essay at “Man kan spille skak med stjernerne…” og “drikke sig fuld i mælkevejen …” og det gør vi så. Laugesen og Camus er sammen med Sapho og Nordbrandt — og andre melankolske digtere — gode “medrejsende”.
Vi ankommer til Luxor og kører direkte til Luxor Museum. Her finder vi en skulptur, som du aldrig vil glemme. Et kunstnerisk udtryk af stærkeste karat. Farao Akhenaton (1379-1362) der smukt repræsenterer to køn og kysser sin søn. Indfører monoteismen og skaber en ny by i en ny ørken. I Luxor bor vi på Winter Palace – en klassiker fra 1908. I foyeren hænger et malet portræt af Lord Byron. Selvfølgelig hænger han her – manden der kunne gøre levet liv til poesi. Slidt og smukt hotel og få minutters gang fra Luxor templets skønhed. I aftenskumringen nyder vi en sundowner og går så hen om hjørnet – hvor de har tændt projektørerne på søjlerne. I Luxor templets indre gårde “venter” Tutmoses og Ramses 2 og helt forunderligt digteren over alle digtere Arthur Rimbaud!
Næste morgen slentrer vi før alle de andre ind i Karnak templets enorme søjlehaller. Vi er her i morgenens kølighed, inden varmen kvæler ethvert fuglefløjt. Solen sender lysstråler ned imellem søjlerne – som var det en gotisk kirke. På vestbredden venter Tut Ank Amon i sin grav – engang med 125 kilo guld over sig. Omgivet af den bedste vin og hilsner – helt bogstaveligt – fra det ydre univers og så med en forunderlig gren ud til – Ølby ved Køge!
Dronning Hatshepsuts dødetempel: En bedre og mere visionær Farao end lange rækker af mænd. Og med en arkitektur som har modet til at bryde med alle tidligere stilarter og så med en elsker af høj klasse. Smuk og visionær.
Ikke langt derfra finder vi de 24 meter høje Memnon figurer – i dag står de alene på sletten. På den nordlige Memnon figur viser det sig, at rejsende romerske kvindelige digtere (2. årh. e.Kr.) skrev deres digte ind i kalkstenen. For så at blive glemt. Vi er heldige, at kalkstenen har bevaret deres ord og navne – for de er visket ud af historien. Hvad er vi mon gået glip af? Godt vi har Sapho fra Lesbos (630-570 f.Kr.) med på rejsen.
Rejsen ind i landet – ind i historien – ind i myterne og skønheden. Rejsen ind i litteraturen – fra dem, der i århundreder kom forbi, og fra landets store forfattere. Tut Ank Amon og Ramses er vigtige navne på rejsen, men Mahfouz og Aswani og El Saadawi bør fylde ligedan. En rejse ind i smagen af Ægypten. De sidste dage bor vi på hotel Al Moudira – her vokser skønheden ud af møbler og vægge, og smagen er fra egen køkkenhave – alt sammen få meter fra ørkenkanten.
Det var Jørgen Leth, der engang sagde: “Jeg låner af livet.” Vi låner i otte dage alt, hvad vi kan, for “tiden er et skarpt sværd.” (Rumi)
Afrejsedatoer :
23.marts 2026 ( Udsolgt )
12.oktober 2026 (Udsolgt)
Ekstra rejse : 21 Septemper
( Max 16 deltagere / 8 Kahytter)
Aswan
Dag 1
Kendere af såkaldt ’finlitteratur’ rynker ofte på næsen ad Agatha Christies populære kriminalromaner. Det er overfladisk kiosklitteratur af den mest kulørte slags, siger de, gerne med en lille snerren. Intet kunne være mere forkert. Bøgerne er velskrevne, spændende, morsomme og demonstrerer Christies psykologiske indsigt.
Christian Monggaard Information, 25. nov. 2017
Vi står der i Kastrup. Martsvinden suser koldt mellem Terminal 1 og 2. Det er endnu en grå dag. Kold regn rammer huden.
Cobra-maler Karel Appel nød her…
I aften står vi på en terrasse med udsigt over Nilens første cataract. Vi skal bo på det legendariske Cataract Hotel. Tidens gang driver på smukkeste vis ned ad væggene. Mørket ligger blødt over byen og klipperne. Der kommer lette vindstød fra ørkenen. Selv om det er over midnat serveres der ægyptiske oliven og — når I nu rejser med en gallerist — nyder vi den cocktail, som den gamle Cobra maler — Karel Appel — nød her: Glenfiddich, Fire & Cane whiskey, lemon juice, honey syrup, ginger syrup, and apple juice.
“Jeg vil gerne invitere jer med ind i en stemning.”
Som Jørgen Leth siger i indledningen til en film om journalisten Traberg: “Jeg vil gerne invitere jer med ind i en stemning.” Det er mit ønske den næste uge. Prøve at finde rummet for lykke og længsel. Eller pladsen der er reserveret for drømmere.
En rejse ind i Ægyptens tilstand lige nu. En rejse ind i historiske lommer af mytiske fortællinger. En rejse ind i litteraturen og poesien. Ikke mindst de ægyptiske forfattere. En rejse ind i smagen af Ægypten. Vi går efter mad, “der er ude på ballade”, som Martin Kongstad engang skrev i Weekendavisen — om et godt måltid.
En historisk aura hænger over Aswan, templerne og Nilen. Fra terrassen kan man se ørkenen. Der er titusinder af kilometer intethed. Udsynet til ørkenen er en vigtig del af denne rejse. Som en horisontlinje dukker ørkenen op igen og igen. Rejselederen vil finde en lejlighed – eller flere – til at læse sanselig, præ-islamisk ørkenpoesi op.
Agatha Christie 1890 – 1976
Som forfatteren Sophie Hannah for et par år siden skrev i The Guardian:
»Hver eneste af hendes romaner demonstrerer en dyb forståelse af mennesker – hvordan de tænker, føler og opfører sig – og det hele fortalt med hendes klare, elegante og forførende letlæselige stil (…) Som passioneret Christie-fan kunne jeg udforske hendes romaner hele dagen lang og på alle tænkelige niveauer, men der er også et stærkt element af magi over hendes geni, som undsiger sig analyse.
Aswan
Dag 2
Vi mødes i den legendariske Restaurant 1902. Morgenmad i dette lokale er som at være med i en filmlocation. Cataract Hotel er, efter min mening, et af verdens smukkeste hoteller. Beliggenheden slår stort set alt jeg har set. Vi nyder stedet, udsigten, formiddagste på terrassen og tre baner i swimmingpoolen — gør det vel ok med lidt formiddags champagne (eller et glas iskold hibiscus saft). Ville gerne spise frokost i Restaurant 1902. Men det er dyrt og dårligt. Må jeg advare hvis nogen foreslår et fusionskøkken imellem fransk og ægyptisk mad. Det virker i hvert tilfælde ikke her. Rolling Stones synger på albummet “Let it Bleed” (69): “You can’t always get what you want” — så den springer vi over og siger tak for en rigtig god morgenmad. I stedet en lidt kedelig sandwich på terrassen — men udsigten — i guder.
Nilen er vanvittig smuk her ved Aswan. Verdens længste flod snævrer sig ind og fordeler sig som arme ud omkring klippepartierne. Klipperne og strømfald gør sejladsen vanskelig. Det var længere nede ad Nilen, at Frederik Norden måtte give op. Norden-ekspeditionen (1837-38) vil være en vigtig guide på rejsen. En dansk/fransk ekspedition i verdensklasse. Men rejselederen savner Carsten Niebuhr (Thorkild Hansen: “Det lykkelige Arabien”). Men han kom ikke til Aswan og Luxor. Så Frederik Norden træder i hans sted — uden på nogen måde at have hans menneskelige klasse eller indsigt i egne privilegier og magt. Men at tegne og opmåle med international klasse, det kunne han. Og disse tegninger vil følge os turen igennem.
Elfenben, ibenholt strudsefjer, røgelse og myrra…
“Uden Nilen ville vores egyptomani og besættelse af egyptisk kulturarv i dekorationer, arkitektur og litteratur slet ikke eksistere. Der ville hverken være hieroglyffer, pyramider eller faraoer. Shakespeare ville ikke have skrevet Antonius og Cleopatra. Louvre i Paris ville ikke være så majestætisk. Dronning Nefertiti ville ikke være kultursymbol for Berlin. Og ny Carlsberg Glyptoteket ville formentlig være et meget kedeligere sted.”
Fra en artikel der afdækker forureningen af Nilen af Waleed Safi i Information (Udland, 28. juli 2022)
Men Safi kan ikke skjule sin glæde over hjemlandets flod og sorg over man ikke passer på den.
I årtusinder kom karavanerne til Aswan — her ved grænsen til Sudan. Det blev kaldt Elfenbensruten eller Punt Karavanerne. De kom med elfenben, ibenholt, strudsefjer, slaver, leopard- og løveskind. Fra Hadramaut (Yemen) kom der røgelse, myrra, kanel og arabisk gummi. Alt til Rom og Ægyptens templer — så guderne kunne finde velbehag. Det blev omladet i Aswan og sejlet videre eller lagt på friske kameler.
Frokost med udsigt og så går vi ned ad de slidte kalksten og direkte “ned” i Nilen. Vi har lejet en båd der venter på os. Håber du har smidt danseskoene for vi lægger til ved lille kaj ved Qubbet El Hawa og så er der 1/2 times vandring op til en endnu mere magisk udsigt: Nil – ørken – uendelighed.
Tilbage til båden. En legendarisk ø skal besøges. Elefantine-øen har en smuk beliggenhed, men har ikke magien fra Philae øen — som vi besøger i morgen. Man har plantet flere hoteller her, og Khnum-templet springer vi over, ligesom de ulidelige nubiske turistbyer. Hvad laver vi så her? Øen har et af de flotteste nilometre. Man målte højden på årets oversvømmelser og vidste derved, hvad der ventede af afgrøder, korn og handel. Oversvømmelsen var ensbetydende med alt. Årets skattebetalinger blev fastlagt efter nilometrets målinger.
Frugtbarheden langs Nilen er enorm. Vand og sol gav flere høstudbytter om året. For romere og grækere var Ægypten et uudtømmeligt brødkammer. Det skal også nævnes, at man fandt de berømte Elefantine-papyrusser på øen. De fortæller om et jødisk samfund, der byggede et tempel til Jahve. Mere om det på stedet.
Vi sejler tilbage til hotellets smukke trappe — vi skal nyde en sundowner på Hotel Cataracts terrasse. Vi bevæger os hjemmevant rundt. Felukaernes hvide sejl skærer sig igennem aftenbrisen – og historien.
En syngende kamelbamse
Vi går en tur gennem Aswans basar inden aftensmad på vores Dahabiya. (Det gamle navn for både der i årtusinder fragtede varer på Nilen. Vi er den nye vare.) Basaren har mistet noget af sin magi — men sidst købte jeg da en syngende kamelbamse og så er teen på min totalt pragtfulde nedslidte yndlingscafe stærk og god.
Jeg har tilladt mig at lægge et lidt privat fotografi op. Vi havde i 1994 Fanny (min datter) med til Aswan. Hun var en stor succes i netop basaren. På fotografiet løfter en lokal basarmand hende op “til månen.”
Båden venter på os — vi skal have vores kahytter og så er der aftensmad på dækket. Vi samarbejder med ejerne af Riad-hotellet i Cairo – de ejer to både. På vores faste hotel Le Riad i islamisk Cairo får vi nok nogle af de bedste måltider og altid en service i top. Mon ikke det smitter af på bådene (teksten er skrevet inden første rejse). Der er et helt team af gode lokale køkkenfolk til at servicere os. Mørket har lagt sig over Nilen og din kahyt er klar.
Umm Kulthum. 1898 – 1975: Enta omri (You Are My Life)
You are my life,
Before you, all my days were lost in shadows,
Nights of silence, wasted years—
And then you came, and the world began.
Your eyes awoke my heart,
They gave me back the dreams I thought were gone,
With your touch, I learned to love again,
As if I’d never known joy before.
I found myself reborn in your embrace,
All the pain behind me faded,
The road ahead is filled with light,
Because you are my life.
Take my hand,
Let us forget the years of sorrow,
Let us drink from this cup of love,
A new dawn that never ends.
You are my song,
The voice that heals the silence of my soul,
Every moment with you is eternity,
Every heartbeat sings your name.
You are my life…
And my life only truly began with you.
Aswan / Philea
Dag 3
Vi spiser morgenmad tidligt. Vi vil nyde morgenens kølighed. Den gamle dæmning spærrer for at vi kan sejle i vores egen båd — så vi kører hen til en lille havn.
Vi skal besøge den forunderlige ø Philae.
Frederik Norden omtaler dens beliggenhed som usædvanligt naturskøn. Da man byggede Aswan-dæmningen, blev mange templer oversvømmet. Philae blev delvist oversvømmet efter den første Aswan-dæmning i 1902 og ville efter den nye dæmning (1960–70) forsvinde helt under vand. Så fik man en idé. Man huggede en nærliggende ø om, så den mindede om Philae, og flyttede så templerne. Det blev gjort med et nyt fotogramværktøj (?). Man udførte en flytning, som intet ændrede. Mere end 40.000 sten blev nummereret, og de vejede imellem 2 og 25 tons. Selve udførelsen er et mesterværk — udført af et italiensk og ægyptisk firma. Den historie tager vi på stedet.
Øens templer vokser stille ud af morgenlyset. Syv hundrede år f.Kr. grundlægger man det første tempel på øen. Men hovedtemplet blev bygget i den ptolemæiske periode (græsk) i 300-tallet. Stedet emmer af en højtidelig og smuk aura. Jeg finder historien om, at man dyrkede Isis som gud, helt indtil kejser Justinian i 537 e.Kr. sætter en stopper for det — magisk.
Dette sted var altså det sidste fungerende hedenske tempel i hele Mellemøsten.
Vi finder et skyggefuldt sted. Der er fire emner, vi sammen skal vende. Men først et uden for nummer:
I 1838 udfører Frederik Norden nogle af de første optegnelser af øen og bygningerne. Når vi går fra borde, finder jeg hans tegninger frem. Nogle af jer var med, da vi i det første morgenlys gik ind på Persepolis i Iran – med Niebuhrs tegninger ved hånden. Derfra lagde vi ruten rundt i den smukke ruinhob. Med lidt stolthed kan vi igen følge en landsmands vigtige tegninger – på et sted med en helt igennem storslået historie.
1. Isis-kulten/historien er helt afgørende for forståelsen af meget af Ægypten. Vi tager den ved morgenbordet, inden vi sejler ud til Philae. Øens hovedtempel har altid været signeret til hende. Kvinden, der står for kærlighed og skønhed, redder to gange sin mand Osiris. Han blev skåret i stykker af sin bror – men del for del fundet. Og legenden fortæller, at hjertet blev fundet på Philae. Hjertet, kære medrejsende.
2. For den melankolske/romantiske rejsende er Pierre Loti (1850-1923) en gave. I slutningen af 1800-tallet og starten af det 20. århundrede skriver han sine sørgmodige og sanselige rejseberetninger. I 1902 besøger han Philae. Den britiske dæmning er ved at oversvømme øen, og dette bliver et symbol på Vesten, der behandler den ægyptiske kulturarv som deres. Han afdækker et kolonialistisk verdenssyn, hvor kristendom og vestlig oplysning sættes som målestok for værdi og viden. Turisme får også læst og påskrevet. Velklædte turister uden egentlig interesse for stedet, historien og ægypterne trasker selvoptaget hen over Philaes helligdomme. I skyggen fra Isis-templet bladrer vi i hans bog: “La Mort de Philae” (Mordet på Philae) fra 1908–09. Han har selvfølgelig ikke ret i alt – men kritik skærper. I århundredets start svinger han den skarpe pen – som forfatteren Carsten Jensen i dag. Velskrevet og polemisk.
3. Vi gennemgår, hvad man har fjernet fra øen. Indtil Ægyptens selvstændighed (1921) regnede Vesten det nærmest for deres ejendom. Vi ser fotos af de manglende skatte. De ville klæde øen i dag. (Da man finder Tut Ankh Amons grav, er det slut med at tage noget med hjem. Er det ikke en gave, at vi i dag kan se hans gravskatte samlet i Ægypten!)
4. Amelia B. Edwards, skribent og maler, skriver om sin rejse (1873-74) i bogen “A Thousand Miles up the Nile”, hvor hun beskriver ankomsten til Philae-øen: “The approach by water is quite the most beautiful. Seen from the level of a small boat, the island, with its palms, its colonnades, its pylons, seems to rise out of the river like a mirage.” Men i skyggen af Isis-templet vil vi også se hende som en af de mange rejsende, der lider af det, vi kan kalde et kolonialt blindpunkt. Der er ingen respekt eller forståelse for den lokale ægypter og den kultur, de nu besøger. Hendes beskrivelser reducerer Mellemøsten og dets folk til eksotiske “andre”, som skal fortolkes og reddes af Vesten.
Vi skal besøge Aswan-dæmningen. En af verdens største dæmninger. Bygget af 35.000 ægyptere og 5.000 russere. Igangsat af general Nasser efter kuppet i 1952. På stedet vil vi tale om det politiske stormagtsspil omkring dæmningen. Målet med opførelsen af dæmningen var at tæmme Nilen, så dens vand kunne anvendes produktivt, samt sikre landet mod oversvømmelser og tørkeperioder. I årene 1978-87 var der tørke i Sudan, Uganda og Etiopien. Det fik ingen indflydelse på Ægypten. I 1988 kom der ødelæggende oversvømmelser i Sudan. Grundet dæmningen berørte de ikke Ægypten.
Ud fra disse mål om styring af naturen har projektet været en umådelig succes. En aldeles uromantisk seværdighed. Men mad, strøm og et farvel til tørke og oversvømmelser er nok et stop værd. Så tager vi — oppe på dæmningen — listen med menneskeskabte problemer. Her skal blot nævnes, at ansjosfiskeriet er slået i stykker i Middelhavet!
Det totale vanvid i rosafarvet granit
Amelia B. Edwards (1831-1892) bliver grundlæggeren af Egypt Exploration Society. Hun havde en del succes som novelle- og romanforfatter, men Ægypten-rejsen ændrede hendes liv. Det skal nævnes, at hun levede en stor del af sit voksne liv med sin nære veninde Ellen Drew Braysher. Hun var lesbisk — men i tidens ånd måtte det skjules. Men hun havde modet til at gå imod strømmen. Ellers sejler man heller ikke fra Cairo til Abu Simbel i 1873.
Vi haster mod det totale vanvid i rosa granit. Lidt uden for Aswan ligger en obelisk, der ikke blev færdig. Den største af alle obelisker og måske bestilt af en farao – dronning Hatshepsut – til Karnak-templet. Den er 42 meter lang og ville veje 1.200 ton. Hvordan flytter man objekter på ofte over 1.000 tons – når man end ikke har hjulet? Hvordan sejler man på Nilen med 1.000 tons?
Vi skal nu “hjem” til vores Dahabiya — det gamle navn for både der sejler med varer på Nilen. Og vi er også en vare. Der er 8 kahytter og et lille aflukke til mig.
Vi begynder nu sejladsen op ad Nilen mod ruinerne i Kom Ombo. De ligger nærmest i vandkanten. Vi kaster anker med udsigt til ruinerne.
Der er dækket op til aftensmad. Det bliver hurtigt mørkt og vi er i et af de områder på jorden, som får mindst vand. Der kan gå år imellem, at det regner. (Jeg har på tidligere rejser set nubiske lerhuse, der helt har droppet taget.) Stjernehimlen står som kileskriftstegn på en lerhvælving og måske som et bibliotek der kan læses. Og vi kan, som digteren Peter Laugesen skriver i digtsamlingen “Il miglior fabbro”: “Spille skak med stjernerne.” Er det ikke også sådan en aften at en GT smager af noget helt særligt.
Kom Ombo til Esna
Dag 4
David Roberts (1796–1864)
…var teatermaler. Med ingen ringere end J.M.W. Turner overtalte ham til at blive fuldtidskunstner. I 1838 rejste han til Ægypten Libanon Palæstina og malede hundreder af akvareller. De blev sammen med en af tidens bedste litografer trykt da han kom hjem. Man kunne købe hele serien når de udkom. Han blev berømt og velhavende. Der var stor interesse for Ægypten. Mange af Napolions røvede skatte fra Ægypten blev tvangsafleveret til England. Han finanserede det ved at man kunne købe billederne som en slags abonnement ordning. Der var hurtigt 400 samlere. Dronning Victoria var nr 1. Med de lidt kritiske øjne kan man også se hans billeder som blot æstetisk flotte. Som et tidløst, eksotisk og mystisk sted – en slags fastfrosset, “primitiv” verden. Det moderne ægypten og dets befolkning — er kun kulisser og har vel næppe (?) hans interesse.
Vi vil have det for os selv i morgensolen. Ruinfeltet åbner klokken 7:00. Vi er de første, der går ind til dobbelthelligdommen.
Helt usædvanligt ligger der to helligdomme og spiller op til hinanden. Sobek er en pragtfuld, ambivalent gud. Gengivet som en mand med krokodillehoved. Han styrer kaos og skaber kaos – og har gjort det siden 2000 f.Kr. Han bliver dyrket som skaberen af Nilen og guden, der kan styre den.
Overfor har vi Horus den Ældres tempel. En falk med menneskehoved. Han er konge over guderne og himmelens gud. Hans øjne er ofte solen og månen. Han står for orden og styring. Så de to templer repræsenterer på en måde: kaos og orden.
Nogle relieffer i templet viser kirurgiske instrumenter, hvilket har ført til teorier om, at templet også havde en medicinsk funktion.
Vi vil se nærmere på disse 37 kirurgiske genstande indmejslet i den bløde sten – såsom knive, kroge, pincetter, vægte, flasker, svampe, æsker, amuletter og instrumentkasser. Imhotep sidder til højre for instrumenterne, genkendelig på sin skriveplade og rolige position. Verdens første kendte læge og arkitekt. Han blev senere ophøjet til gud for medicin og visdom
Sobek
Internationale anmeldelser af Mahfouz:
“The alleys, the houses, the palaces and mosques and the people who live among them are evoked as vividly in Mahfouz’s work as the streets of London were conjured by Dickens.”
– Newsweek
“Throughout Naguib Mahfouz’s fiction there is a pervasive sense of metaphor, of a literary artist who is using his fiction to speak directly and unequivocally to the condition of his country. His work is imbued with love for Egypt and its people, but it is also utterly honest and unsentimental.”
– Washington Post
Når vi har nydt det lille, fine tempelområde, spiser vi morgenmad på båden og sejler videre ned ad Nilen mod Gebel el-Silsila. Man kommer kun hertil med mindre både, og vi hægter med glæde de store turbåde af.
Stedet har en helt egen stemning – her hvor Nilen snævrer ind. Forestil dig tusinder af arbejdere og lyden af titusinder af slag mod kalkstenen. Senere skal vi se templerne – her er leverandøren til bl.a. Karnak- og Luxor-templerne.
Vi nyder solen og den stille sejlads.
Der findes en lang række fine ægyptiske forfattere. Måske er det dem, du læser i skyggen – på vej ned ad Nilen.
De løb mod Nilen
Bogen “De løb mod Nilen” er skrevet af den ægyptiske forfatter Alaa Al-Aswany. Romanen foregår under og omkring den ægyptiske revolution i 2011, og den skildrer forskellige menneskers oplevelser i det undertrykkende ægyptiske samfund – med særlig fokus på magtmisbrug, korruption og drømmen om frihed. Og så fyldt med masser af sydende elskov.
Det er en roman af høj klasse, men måske er “Yacoubians hus” den bedste?
Leila Ahmed f. 1940. Bogen “Women and gender in Islam” (1992) er Leila Ahmeds mest kendte bog. Et banebrydende værk i både feministisk teori og postkoloniale studier. Hun skaber en tredje position, hvor muslimske kvinder får deres egen stemme, uafhængig af både vestlig og lokal undertrykkelse.
Den store feminist i ægyptisk litteratur, Nawal El Saadawi, kan også anbefales – ikke mindst “Evas skjulte ansigt”.
Du kan her finde en artikel fra BBC her – der fortæller hendes livshistorie. For eksempel:
“Then, in September 1981, El Saadawi was arrested as part of a round-up of dissidents under President Anwar Sadat and held in prison for three months. There she wrote her memoirs on toilet paper, using an eyebrow pencil smuggled to her by a jailed sex worker.”
Ellers er der Mahfouz – Ægyptens nobelpristager – “Midaq-gyden” (… og vi er jo nogle, som drikker te i gyden, når vi er der). “Palace of Desire” kan også anbefales.
Vi sejler videre mod de store Esna-sluser. Vi lægger os for svaj og overnatter her
Nætter af uendelig lykke
Igen en nat på Nilen. Langsomt opsluger vandet sollyset. Ørkenen lyser op med sin hvide stilhed inde bag den tynde linje af kultiveret land.
Albert Camus skriver i en af sine dagbøger om en sådan aften:
“Om natten bliver klitterne hvide i månelyset.
Nætter af uendelig lykke under stjerneregnen.
Er det – man trykker tæt ind til sig – en krop eller den lune nat.”
På vores Cairo/Alexandria-rejser møder vi altid journalist Gunnar Willum fra Berlingske Tidende – på det gamle Nile Hilton Hotel.
Det er ikke muligt på denne rejse. Men jeg har gjort gode notater. Gunnar ved, hvad han taler om, efter mange år i Mellemøsten og nu med fast bopæl i Cairo.
Nutiden er en vigtig medrejsende – det ville virke lidt apatisk kun at interessere sig for noget, der skete for 2–4.000 år siden.
Hen under aftenen ved den store Esna-sluse kunne vi måske diskutere:
• Hvorfor får den ægyptiske præsident Elefantordenen, når menneskerettigheder er en “by ude i sandet”?
• Hvad mener vores udenrigsminister med en “pragmatisk dagsorden”?
• Det ægyptiske demokrati kom i 2011–12 til landet. Folkets revolution. Hvorfor levede det så kort tid – for igen at give magten til militæret?
• Vi tror på demokrati – men hvad hvis den ægyptiske befolknings flertal ønsker islamiske yderliggående til magten?
• Salafisterne ønsker alle monumenter ødelagt eller overdækket – og et nyt Iran kunne komme til verden. Tror vi så på demokratiet?
Hvordan ser man idag på “Det muslimske broderskab” — og kunne de vinde magten igen ?
Det sælger ikke rejser – men jeg har Amnestys seneste rapport om Ægypten med.
Når man taler om emner med tyngde, er det (også) godt at have gode “medrejsende.”
Jeg rejser aldrig uden digteren Henrik Nordbrandt, Hafez, Kavafi og en del andre. Men det er nok Henrik der er melankoliens mester.
“Hvor vi end rejser hen, kommer vi altid for sent
til det vi engang tog afsted for at finde.
Og i hvilke byer vi end opholder os
er det de huse, det er for sent at vende tilbage til
de haver, det er for sent at tilbringe en måneskinsnat i
og de kvinder, det er for sent at elske
som plager os med deres uhåndgribelige nærvær…”
Henrik Nordbrandt
Luxor
Dag 5
Morgenmad på båden og et farvel til dem, som har betjent os. Det er som regel ikke svært at sige tak. Jeg vil gerne generalisere: Ægypterne er fine folk!
Vi kører klokken 8:00 mod Luxor.
Luxors storhedstid var under det såkaldte Nye Rige (1550–1070 f.Kr.), kendt som Theben. Denne periode markerer en af de mest velstående og magtfulde epoker i Ægyptens historie. Amon-Ra var den øverste gud. Præsteskabet i Amon-templerne fik enorm indflydelse og rigdom.
Vi bor på det legendariske Winter Palace. Jeg har elsket dette hotel siden min tidlige ungdom (hvor Lone og jeg kun havde råd til kaffe i haven).
Faraoerne, der stråler mest, er Thutmose III, Amenhotep III og Ramses II – men vi vil lægge et absolut hovedfokus på Hatshepsut. En af historiens helt store regenter. Hun matcher enhver anden farao.
Der er 55 km til Luxor. Vi kører direkte til Luxor Museum for at se en skulptur af den tvekønnede farao Akhnaton (jeg vil ikke gengive den her – den skal opleves på stedet).
Han leger med sin feminine side yderst elegant – i samspil med sin gudesmukke hustru, Neferteti.
Akhnaton-figuren er så smuk, stærk og anderledes, at du aldrig glemmer den. Det er, hvad god kunst kan.
Akhnaton flyttede hele magten fra Theben til Amarna i 1346 f.Kr. og droppede alle andre guder end solguden Aton. Monoteisme (én gud) – for første gang i verdenshistorien.
Der er noget med dét at dyrke solen. Solvognen blev fundet i Trundholm Mose, Odsherred på Sjælland og er fra nøjagtig samme tid. (De danske arkæologer siger, at den er fra år 1400 f.Kr.) Solvognen tolkes som en religiøs genstand, der illustrerer bronzealderens solkult.
Måske er der ikke så langt fra Amarna til Odsherred. Solen var gud eller guddommelig.
(Og er der ikke lige et par malerier af Willumsen og Munch og en installation af Olafur Eliasson (Tate Modern) der dyrker solen og dens kraft? De medbringes – på papir.)
Luxor Tempel
Vi kommer hertil sen formiddag – inden varmen kvæler ethvert fuglefløjt. Vi nyder det op til første pylon.
Den ene obelisk mangler. Hvis du har set Tour de France, har du set kameraet løbe kælent ned ad obeliskens sider på Concordepladsen. Igen og igen.
Det er den, der mangler her. Givet som gave. Hvilken misforståelse.
Ved nærmere eftersyn kan man se, at franskmændene ikke har taget soklen med. Det er til gengæld ærgerligt.
Virile bavianer med strittende penisser holdt obelisken oppe. Det havde klædt den noget fint slikkede franske Concordeplads.
Templet blev brugt til den årlige Opet-festival, hvor hovedguderne Amon-Ra og hans hustru Mut blev ført i procession fra Luxor-templet til Karnak-templet.
En central religiøs begivenhed i oldtidens Theben.
Vi ser ikke mere nu. I aften er der åbent til klokken 22:00, og det hele bliver endnu mere magisk og køligere.
Vi går mod Hotel Winter Palace. Det ligger 5–10 minutter fra ruinerne. Det blev bygget 1905–1907. Det er som en levende tidskapsel at træde ind i.
Med en charme jeg også elsker, fordi det ikke er nyrenoveret. Det er slidt – og med auraen i behold. Nostalgien og historien driver elegant ned ad væggene – som på Hotel Cataract.
Et maleri af Lord Byron – romantikkens mester – pryder selvfølgelig foyeren. Manden, der kunne forvandle levet liv til poesi.
Foyeren har en stor trappe – i det første store sving fortalte Lord Carnarvon og Carter verdenspressen om fundet af Tutankhamons grav. Når vi ankommer, spiser vi frokost i den smukke, parklignende have. I en stor, dejligt slidt sal serveres der hver eftermiddag te — efter alle kunstens regler.
Der er også en finere fransk restaurant. Jeg besøgte den med min hustru for et par år siden – iført påkrævet slips.
Her fik jeg et af de dårligste, dyreste og mest ligegyldige måltider i mine år i Ægypten.
Men morgenmaden er aldeles fremragende og nydes i et af hotellets meget elegante rum.
Så skal vi have værelser (alle med udsigt til Nilen), nyde haven og swimmingpoolen.
Mødes til en sundowner på terrassen og så slentre hen om hjørnet – for at se Luxor-templet i projektørlys.
Og Ramses II og digteren Rimbaud (!) “venter” os derinde. Her ses spor fra faraonisk, romersk, kristen og islamisk tid – alt i ét tempelområde.
Men jeg har fundet et spor, der næsten betyder lige så meget som alt det andet.
På en af søjlerne, højt oppe – hvor sandet sikkert før udgravningerne har nået op – har den måske største digter i to århundreder hugget sit navn ind i sandstenen.
Ingen ringere end “Arthur Rimbaud”.
“Hotel Splendid was built in the chaos of ice”
Jeg vil rulle mit lille “bedetæppe” ud og håber, I vil lytte til de to digte: “Den berusede båd” og “Efter syndfloden”.
To linjer fra “Efter syndfloden”:
“Mass and first communions were celebrated at the hundred thousand altars of the cathedral. Caravans set out. And Hotel Splendid was built in the chaos of ice…”
Han har inspireret Bob Dylan, Jim Morrison, Albert Camus, Henry Miller, Jack Kerouac – og ikke mindst Michael Strunge.
(Man har i Rimbauds digte set en åbning af vejen til surrealismen: André Breton læste Rimbaud-tekster allerede i 1914.)
Vi spiser på Al Sahaby Lane Restaurant – lige overfor Luxor-templet. Fin terrasse med udsigt. De har en udmærket kamelgryde.
Eller: Helt ned til Nilen på “El-Kababgy”. Jeg smutter forbi og prøvespiser i løbet af efteråret. Det er meget “hårdt” at planlægge disse rejser!
Fransk poesis enfant terrible Arthur Rimbaud har været et flabet forbillede for utallige af det 20. århundredes største kunstnere, rockstjerner og digtere. Med sin udsvævende livsstil sammen med digteren Paul Verlaine levede Rimbaud det arketypiske bohemegenis liv. Han skrev nogle af Europas mest berømte digte, inden han fyldte 20, og forlod poesien for et råt og omstrejfende liv som rejsende i verden, inden han døde ung. Rimbaud beskriver hallucinatorisk vanviddet og storbyens farer og fascinationskraft i et levende og uforligneligt sprog med vilde og direkte billeddannelser.
Luxor / Vestbredden
Dag 6
I vil først hade mig – og så knuselske mig. Vi skal sidde i bussen klokken 5:30. Karnak-templet åbner klokken 6:00.
Måske verdens mest imponerende ruinfelt. Op ad dagen står varmen stille imellem de mægtige søjler, og endagsturister vælter ind i badetøj og med teenagebørn, der hader forældre og ruiner – når Hurghada nu har swimmingpool og fri bar.
Slipvinden fra de store
trækfugle
Karnak-templet er verdens største religiøse byggerier fra f.Kr. Det blev påbegyndt 1500 år f.Kr.
Søjlehallen, kaldet Hypostylhallen, blev bygget af Seti I og den legendariske Ramses II.
En arkæolog, jeg rejste med, fortalte, at “det er det største religiøse rum, der nogensinde er bygget i sten”.
Der er 134 sandstenssøjler. De 21 største søjler er over 20 meter høje.
Vi er her næsten alene. De hvide duer flyver op med et smæld som linned, der foldes ud.
Fuglene kvidrer, og lyset skinner helt forunderligt gennem rummet – som i en gotisk katedral.
Næsten alle faraoner i Det Nye Rige har bygget her – vi vandrer i slipvinden fra de store trækfugle.
Jeg vil ikke her gennemgå alle seværdighederne. Men glæd jer.
Hatshepsut – kvinde og farao – hun har sat et imponerende mærke.
Alexander den Store skulle også lige markere sig – det finder vi.
Og så lige denne her:
Jeg har fundet et sted, hvor reliefferne fortæller om et menneske, der bliver gud. For at glæde menneske/guden kildrer man ham kærligt under fødderne!
Når sanseapparatet er fyldt, kører vi hjem til en god morgenmad i et af hotellets smukkeste rum. I bussen hjem vil I hylde ideen om at stå tidligt op – og rejselederen vil læne sig op ad en vis form for ros!?
Vi skal ikke mere, før vi forlader vores værelser kl.12:00.
Nyd morgenmaden, værelset, haven, swimmingpoolen – as you like.
Vi forlader hotellet for at drage til vestbredden.
Jeg har et anstrengt forhold til den nye bro over Nilen, og vi passerer kun floden i egen båd.
På vestbredden finder vi Dronningernes og Kongernes Dal og Dronning Hatshepsuts mægtige dødetempel og Rameseum.
Men vi skal spise frokost på Sheikh Ali’s Restaurant og Hotel.
Sheikh Alis far arbejdede for arkæologen Carter (fandt Tut Ank Amons grav) og bygningerne blev brugt som overnatningssted for arkæologer og arbejdere.
Stedets lille gårdhave er en drøm for den rejsende.
Jeg holdt meget af kokken og tv-produceren Anthony Bourdain – han spiste mad i verdensklasse på ydmyge steder.På et hotelværelse hængte han en håndskreven note op:
“Be a traveler, not a tourist.”
Frem til Napoleon-krigenes afslutning rejste man for at transportere sig, eller hvis man var rig, på årelange dannelsesrejser. Disse dannelsesrejser var gjort af godt stof, men ofte glemte man respekten for de folk, man besøgte. Lad os agere anderledes.
Hotellet skriver om deres menu:
“Vi tilbyder dagligt skiftende, traditionel ægyptisk mad – retter, der er tilpasset sæsonens og stedets råvarer.”
Dét, de femstjernede hoteller – som oftest – ikke kan finde ud af. Det sker her.
Et lokalt surdejsbrød bagt i lerovn
Jeg har bestilt en vegetarret: “Bamia” – en traditionel gryderet lavet med okra, ofte tilberedt i en tomatbaseret sauce med hvidløg, løg og lokale krydderier.
På Sheikh Alis restaurant serveres den ofte sammen med dampet ris og friskbagt “Shamsi-brød” – et lokalt surdejsbrød bagt i lerovn.
Rolling Stones har vi før citeret – omkring maden på Cataract:
“You can’t always get what you want” – men som tekstlinjen slutter: “But if you try sometime, well, you might find – you get what you need.”
Nu får vi hvad vi behøver og vel fortjener. Jeg elsker stemningen i gårdhaven, og i aften spiser vi her igen.
Vi er på vej mod hotellet “Al Moudira” – en perle i ørkenranden.
” …..Lawrence Durrell eller Jean Cocteau siddende……..”
Jeg giver ordet til Financial Times:
“Når stedet er oplyst af stearinlys om aftenen, forventer man næsten at finde Lawrence Durrell eller Jean Cocteau siddende ved et bord i samtale.”
The World of Interiors:
“Zeinas (ejeren) drøm om et hotel-hjem, der indfanger Luxors magi, har resulteret i en helt enestående ejendom.
Alt her er opført med respekt for fortiden.
Den ægyptiske arkitekt Oliver Sednaoui har anvendt traditionelle materialer …
Resultatet er en tidløs, kosmopolitisk elegance…”
Magasinet Veranda:
“Denne fredfyldte oase er en destination, der både er intim og sofistikeret.
Hotellet har arbejdet med det samme team af håndværkere i mange år, og medarbejderne kommer fra det omkringliggende lokalsamfund.”
All our produce is fresh, organic, and local, sourced from our own farm. We take pride in producing most of what we need in the kitchen, including our own eggs, butter, milk, yoghurt, poultry, vegetables, wheat, and a considerable percentage of our meat. We are aiming to be 80% self-sufficient by 2025.
Hotel Al Moudira
Lad os nyde det! Og læs mere om stedet her:
https://www.moudira.com/_files/ugd/2ad5ec_b3c9f0b125714c8b9f180529d7f9e5dd.pdf
https://www.moudira.com/_files/ugd/2ad5ec_1cc55518ae2d4e64b82de17c52877c99.pdf
https://www.moudira.com/_files/ugd/2ad5ec_8fe7ee42bad2413ba33b8b8cf7d3f9a4.pdf
https://www.moudira.com/_files/ugd/2ad5ec_e088d02a969449a896ab1702a06c2b88.pdf
I morgen spiser vi både frokost og aftensmad på hotellet.
Gjericke og Lauterbach ville nyde det. Lokale råvarer. Det lokale køkken.Men i aften har jeg bestilt gås nede på Sheikh Ali’s Restaurant – der, hvor vi spiste frokost.
Rygterne har summet i årevis blandt rejsende – om den gås! Det må afprøves.
På vej derned passerer vi et kultagtigt sted: Memnon-kolosserne.
Colossi of Memnon er to gigantiske stenstatuer af faraoen Amenhotep III, som regerede i det 14. århundrede f.Kr.
Jeg tror, det er Marcel Proust der i bogen “På sporet af den tabte tid” siger, at en skulptur kan opsuge og optage al den længsel og kærlighed, den bliver betragtet med. Måske er det sket her.
I flere hundrede år “sang” de hver morgen. Gav en klagende lyd ud over sletten.
Lyden forsvinder, da de bliver sat i stand i romersk tid. “Sangen” begyndte efter et større jordskælv. De 17 meter høje støtter står der i det ærkeromantiske, let disede modlys.
Den romerske kejser Hadrian er den mest navnkundige person, der besøgte Colossi of Memnon, ledsaget af sin hustru og digteren Julia Balbilla. Det er ikke mange kvindelige digtere fra antikken, der er husket. Men Julia indskrev fire digte på den nordlige Memnon-statue. Hun er kun kendt for disse vers. Kvinder der digtede var ikke i høj kurs. Hvor mange store kvindelige digtere er skrevet ud af litteraturhistorien? Her er vi heldige – kalkstenen husker. Her et par linjer:
“I, Caecilia Trebulla, saw Memnon and heard him.
He sang with his mouth opened by the rays of the sun.
I stood there in awe, blessed by the voice of the god.”
Det er tankevækkende, at de kvindelige digteres indskrifter her på den nordlige Memnon-statue udgør næsten 10 % af det, der er bevaret af kvindelige digtere – fra antikken!
Vores gode rejsefælle Frederik Norden har igen været forbi, og vi finder hans meget nøjagtige tegninger frem. Så slentrer vi ½ km ud over markerne, ad små stier, langs de grøntsager, vi snart skal nyde, ned til Sheikh Ali’s Restaurant – og vores gås.
The New York Times
22. december 1922
“No finer human interest story, no more thrilling drama, no greater archaeological revelations could be summoned from history or the most vivid imagination than is told by the mute objects in this tomb of King Tutankhamen.”
Når vi kommer hjem til hotellet, samles vi lige i baren og taler om morgendagens besøg i Kongernes Dal.
Om Howard Carter, der er millimeter fra at opgive videre udgravninger og har taget hul på sin egen opsparing – for at gøre et sidste forsøg.
Lord Carnarvon melder klart ud – det er sidste sæson. Han har været Carters mæcen i et årti.
Og så de berømte datoer og sætninger:
4. november 1922: Carter skrev i sin dagbog: “First steps of tomb found.” Samme dag sendte han telegrammet til Carnarvon:
“At last have made wonderful discovery in Valley; a magnificent tomb with seals intact…”
26. november 1922: Carter skar et hul i seglet og kiggede forsigtigt ind i kammeret.
Carnarvon: “Can you see anything?”
Carter: “Yes, wonderful things!”
28. november 1922: Pressen bliver underrettet.
Winter Palace er en slags pressecenter.
Vi skal tale om den politiske omvæltning, der rammer Ægypten i 1920’erne.
Delvis selvstændighed og national selvbevidsthed – hermed slutter tagselvbordet for vestens arkæologer og diverse skatterøvere. De mere end 120 kg guld, som graven indeholder – sammen med over 5.000 genstande – bliver i Ægypten.
Rejselederen holder meget af de skæve – ikke så fortalte – historier:
Den ret utrolige og helt sikre forbindelse mellem Ølby uden for Køge og Tutankhamon!
Man finder store kar med vin fra de mest berømte vinmarker, langtidslagret op til 30 år.
På hver amfora står der årstal, vinmark og vinbondes navn.
Han drak mest hvidvin.
Flere amforaer har sedler, hvor der står: “vin af meget høj kvalitet” og “vin til kongens bord.”
Man finder hårlokker fra hans (elskede) bedstemor i en lille æske.
To små krukker – viser nye DNA-undersøgelser – indeholder hans to dødfødte piger.
Der er fingeraftryk i malingen på bagvæggen – som om tiden har mistet sin betydning.
Der er to hilsner fra himmelrummet – helt bogstaveligt – i gravkammeret. Det er magisk. I ordets egentlige betydning.
Nyere forskning har afsløret, hvad han døde af.
Det bliver en god aften i baren – lad os drikke den lokale hvidvin, som Tut gjorde.
De gamle brugte møbler, farverne på væggene udvundet af planter, bøgerne, malerierne – historien om et levet liv og lysten til mere af det.
Luxor/Vestbredden
Dag 7
Vi sidder gudhjælpemig igen i bussen kl. 5:30. Kongernes Dal åbner kl. 6:00.
I løbet af dagen bliver Kongernes Dal et varmehelvede og omdannet til en forlystelsespark, hvor man ikke kommer for at opleve, men for at fotografere.
Jeg mener ikke, man skal ironisere over en familie med tre børn, som tager på all inclusive i Hurghada, hvor ungerne nyder at bade fra morgen til aften.
Men at se folk tæske gennem Luxors seværdigheder på én dagstur – mange i en slags badetøj – og med åndløse guider, der lirer udenadlærte tekster af med rutinen og kedsommelighed forankret i sind og sjæl – så dør eventyret.
Så synes Pierre Loti at få ret i sin kritik af turismen som ødelæggende, fordi den bringer overfladiskhed, støj og kulturel respektløshed med sig.
Men i den endnu kølige, skyggefyldte dal vil vi opsøge historien om den dag – den 4. november 1922 – da man opdagede nogle trin, der førte ned til en ukendt grav.
På vej hjem til hotellet besøger vi farao Ramses II’s dødetempel (1279–1213 f.Kr.).
Templet var dedikeret til både Ramses’ egen guddommeliggørelse og til Amon-Ra – den øverste gud.
Den væltede Ramses-statue er ret så imponerende. Engang 17 meter høj og med en totalvægt på 1.000 tons. Der en ret fantastisk historie klar om verdens første fredstraktat. Den tager vi derude.
En af romantikkens største forfattere var inspireret af Ramses-statuen: Percy Bysshe Shelley (1792–1822).
Han kom ikke forbi, men han havde hørt om den og sikkert set tegninger.
(Den italienske eventyrer G. B. Belzoni registrerede/fandt Ramses-statuen i 1816, og der cirkulerede tegninger i engelske tidsskrifter.)
Fredstraktat imellem ægypterne og hittitterne. Kopi opbevaret i FNs forhal.
Shelley skrev digtet om statuen. Det hedder “Ozymandias”, og det læser vi selvfølgelig på stedet.
Ligesom andre romantikere brugte han naturen som spejl for følelser og idéer. Det holder vi af.
Han var gode venner med Lord Byron og John Keats.
Døde som 29-årig i en bådulykke i Italien.
Digtet starter sådan:
“I met a traveller from an antique land
Who said – ‘Two vast and trunkless legs of stone
Stand in the desert…'”
Det er ikke noget stort sted. Kan let overskues.
Vi skal hjem til morgenmad! Vi nyder hotellet.
Swimmingpoolen er god. Skyggefulde hjørner til læsning og iskold rosé.
Vi spiser frokost her. Rokker os ikke ud af pletten før kl. 16:00.
Rejsens sidste store seværdighed:
She was the Egyptian girl who became a master politician and a supreme stateswoman. Inheriting her father’s throne along with her young stepson, Hatshepsut was soon crowned pharaoh in her own right. This is the startling tale of a woman’s rise to power within the patriarchal society of ancient Egypt: Hatshepsut was shrewdly conveyed as a masculine ruler in all public statues and artwork, and donned male dress and a false beard in person. She ruled Egypt for decades, claiming her rightful place in the history of this great civilization.
Encyclopædia Britannica, Inc.
En farao, en kvinde – og så en elsker!
Hatshepsut (ca. 1479–1458 f.Kr. – 18. dynasti, Nye Rige) var en af de vigtigste og mest magtfulde faraoner i Ægypten.
Hun bevarede magten i mere end 20 år.
Hendes dødetempel er et arkitektonisk mesterværk og ligner stort set ikke andre monumenter i Ægypten.
Harmonisk glider det ind i en symbiose med klippen bag det. Arkitekten til dødetemplet er – måske – Senenmut. Han forestod en lang række af hendes bygninger og var en af de mest magtfulde embedsmænd i landets historie.
Historien om ham er vildt fascinerende.
Og så tæt på dronningen, at han er udnævnt til hendes elsker.
Materialet om hans elskerrolle er ret underholdende – den får I i aften efter middagen i baren. Forresten en ret flot fyr! (Metropolitan-museets udgravninger fandt et potteskår med hans dobbelte profil.)
I en grav for de lokale arbejdere er der fundet en graffiti med en dronning (hovedbeklædning), der netop udfører elskov.
Tilbage til hotellet. De støvede veje til vores hotel i ørkenkanten. Sidst jeg kørte turen, kom jeg til at tænke på Sven Lindquists bog “Ørkendykkerne”.
Han kører igennem Sahara i sin gamle Renault og skriver så smukt om dem før ham: Saint-Exupéry, Isabelle Eberhardt, Pierre Loti.
Han skriver: “Vi vil se ørkenbyernes mure, når de rødmer med aftenen og svagt lyser videre om natten. Dybe mure hvori middagslyset er opmagasineret.”
Vi spiser afskedsmiddag på hotellet.
Jørgen Leth siger til Berlingske Tidende i det store interview 7. juni 2025, “Jørgen og den store dør”, om det at spise et måltid: “Jeg er meget optaget af, at lokalet ser godt ud. Det minder mig om et teater. Det skal præsentere sig, så man har lyst til det. Det er noget, der kan give en stor tilfredsstillelse…”
Jeg lover jer et godt teater – og rummene er utroligt smukke.
Møbler og interiør samlet ind fra forfaldne bygninger – fra Alexandria til Beirut.
Vi mødes i baren efter smagen af Ægypten og hører historien om dronning Hatshepsut og hendes elsker, arkitekt og børnepasser.
Og en kæmpe tak fordi I tog med.
Dag 8
HJEMREJSE
Der er kun to fly at vælge imellem: Det klokken 7:00 og det klokken 8:00. Luxor–Cairo.
Vi tager det kl. 8:00 til Cairo og videre til København. Vi lander lidt over middag i København.
Litteraturliste
The Map of Love af Ahdaf Soueif
CAIRO since 1900, an architectural guide af Mohamed Elshahed
Orienten som horisont – i europæisk litteratur gennem det 19. århundrede
Fotografier fra Cairo af Niels Nedergaard, udgivet af Davids Samling
Beskrivelse af Arabien af Carsten Niebuhr
Det begyndte med Kairo af Karin Westerlund
Egyptologist’s Notebooks af Chris Naunton
Jagten på Tutankhamon af Nicky Nielsen
Det lykkelige arabien af Thorkild Hansen
Mens vi venter på barbarerne af Konstantinos P. Kavafis
The English Patient af Michael Ondaatje.
Små paradiser – Blomster og haver i Islam. Annemarie Schimmel
Alexandria-Kvatetten (trilogi) af Lawrence Durell
JEG LØB MOD NILEN af Alaa Al-Aswany
The Story Of Writing af Andrew Robinson
Mrs. Tsenhor: A Female Entrepreneur in Ancient Egypt af Koenraad Donker van Heel
Midaqgyden af Naguib Mahfouz
INDTRYK FRA CAIRO af Ole Ross
Muslimernes Muhammad – og alle andres af Jakob Skovgaard-Petersen.
Pension Miramar af Naguib Mahfouz
Praktisk information
Rejsen er udarbejdet i samarbejde med Stjernegaard Rejser
Alt det praktiske tager de sig af.
Stjernegaard Rejser er i dag en af landets stærkeste arrangører af grupperejser.
Rejsen er sammensat af undertegnede, og hoteller og restauranter og flyselskaber er mine valg.
Dette kunne ikke lade sig gøre uden Stjernegaard Rejsers hjælp.
Rejsen er dækket af rejsegarantifonden.
VIGTIGT / REJSENS PRIS!
Det er mange penge. Men pengene bliver brugt derude på overnatninger og bespisning af bedste kvalitet. Og det er bekosteligt at have sin egen båd – med egne kokke.
Hotellerne er perler. Og de ved det selv. Men det er ikke ligegyldig luksus – for rige oliearabere. Det er historiske lommer og en måde at distancere sig, for en noget overvældende turistindustri i Ægypten.
Jeg har ønsket at lave den ultimative rejse. Vi kunne overnatte første nat – meget billigere end Old Cataract som koster 5.500 kr. pr nat. (2.250 kr. pr. person) Vi ankommer jo sent. Men hvis jeg ikke kan give Jer den oplevelse med Old Cataract Hotel den første sene aften og det meste af næste dag — så skal jeg slet ikke lave rejsen.
Det samme med båden. Forskellen på The Nuun and Nuut og de store Nilbåde er helt afgørende og – bekostelig. Og ikke mindst kan vi besøge seværdighederne inden støvet hvirvles op. Og vi holder standarden hele rejsen igennem. Altså luksus der er pengene værd.
Jeg ved nogle vil sige – det er for meget.
Og – helt ærligt – respekt for det. Der kommer langt billigere rejser til Libanon og andre lande. Men denne rejse måtte have denne form. Det er en drøm jeg har haft længe og jeg har udarbejdet rejsen præcis som jeg synes den skal være.
Og I skal vide – jeg har respekt for Jeres penge. Ikke sagt som en frase. Jeg arbejder selv hårdt for pengene.
Nefertiti og Akhnaton 1370 f.kr.
Inkluderet i prisen
1 Overnatning på Hotel Sofitel Legend Old Cataract i Aswan
3 Overnatninger på Nilbåd The Nuun and Nuut (I kahyt med eget bad og toilet)
1 Overnatning på Hotel Sofitel Winter Palace i Luxor
2 Overnatninger Hotel Al Moudira
- Udenrigsfly København – Cairo t/r med Egypt Air på økonomiklasse
- Indenrigsfly Cairo – Aswan / Luxor – Cairo med Egypt Air på økonomiklasse
- Lufthavnsskatter og afgifter
- Alle måltider
- Indgang til alle seværdigheder
- Dansk og Ægyptisk guide (Ingen Ægyptisk guide på båden)
- Al transport i egen bus
- Alle former for drikkepenge (dog ikke til dem der bærer din bagage op)
- Te / Kaffe og kager ved diverse stop
- Visum til Egypten. Visummet bliver sat i dit pas ved ankomst til Egypten
- Te/kaffe kager ved diverse stop
- Tillæg for ansvarsrisiko og sikkerhedsfond
Prisen Inkluderer ikke:
- Diverse forsikringer
- Vin og spiritus på barer og ved måltider
- Ekspeditionsgebyr kr. 295 pr. ordre
- Ændringsgebyr ved forlængelse af rejsen kr. 250 pr. person + omkostninger til hotel, transport og ombooking af fly
- Afbestillingsforsikring (Husk det nu)
Rejsens pris
Pris 34.600 kr. pr. person.
Der skal betales 20 % ved tilmelding. Hvorfor : Vi har allerede betalt store beløb for at reservere båden.
Rejsen gennemføres med 16 deltagere (8 kahytter på båden).
Enkeltværelse: Ikke muligt på båden. Vi kan arrangere enkeltværelse på hotellerne, men på The Nuun and Nuut deler man en kahyt med 2 enkeltstående senge. Spørg venligst efter pris – hvis du rejser alene.
Vigtigt
Rejsen er udarbejdet og ledes af mig – Tom Christoffersen.
Sagt i al beskedenhed – rejser flere af Jer med mig – fordi I nu kan lide formen.
Ved alvorlig sygdom kan jeg blive forhindret. Rejsen vil blive gennemført med en meget kompetent Egyptens-rejseleder, med de besøg og mål der er aftalt. Men i en anden form. Nok færre digte mm.
Dette er vigtigt. Jeg har ingen planer om at blive syg og er mere veloplagt og “fit for fight than ever” !!
Hvis man ikke vil kalkulere med denne lille risiko – skal man ikke melde sig til.
Vi er ikke herre over flyforsinkelser. Og flyselskaber kan ændre ruteplaner. Vi flyver med det nationale flyselskab Egypt Air på hele turen fordi de har det største rutenet, antal afgange og vi har gode erfaringer med Egypt Air.
Jeg har gennemchecket alle seværdigheder og restauranter — selvfølgeligt. Jeg har haft møder med dem der sejler båden. Men her den 8 Sep. 2025 har jeg ikke sejlet turen med båden. Og vil ikke have sejlet ruten inden vi skal afsted på første rejse. Men alt er gennemgået med de ansvarlige.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig herunder. Tilmeldingen sendes til Stjernegaard Rejser.
Du er altid velkommen med alle typer spørgsmål.
Ring til Tom Christoffersen på +45 26 37 72 10 eller Stjernegaard Rejser på +45 45 26 00 00.
Du kan også skrive til os på galleri@tomchristoffersen.dk eller rejser@stjernegaard.dk.
Bemærk: deltagerantallet er begrænset til 16 personer.