Kunst og kulturrejse til Libanon

Et samarbejde mellem Galleri Tom Christoffersen og Stjernegaard Rejser

Afrejse fredag 2 juni, 2023 (udsolgt)

Afrejse 13 oktober, 2023 (udsolgt)

Afrejse 24 maj 2024 (udsolgt) 

Afrejse 31 maj 2024 (ledige pladser)

Nyheder – Marts 2023

Har netop rejst ruten igennem for vor rejse til Libanon juni, oktober og maj 24.Vi kan uden problemer gennemføre rejsen. Vi er velkommen. Jeg følte mig ikke på noget tidspunkt utryg. Men tag ikke fejl. Det er en hård kamp for libaneserne. Mod det sædvanlige sekteriske politikske system og en bombe i havnen der smadrede så meget. Dertil en opædende inflation.

De dyre dele af byen er stadig fyldt af sår. Men andre områder er tilbage. For fuld kraft. Man  taler om det  libanesiske mirakel — vil det ske igen ?  Der hvor de unge kommer. Der hvor man ikke skal være rig for at gå på bar, handle og spise – er byen sig selv igen. Det er vildt smukt at se græsrødderne ikke lader sig ødelægge. Armenien Street og hele området omkring  Gemmayzeh i øst Beirut sprudler. Her skal vi på bar — her har vi bestilt bord. Her skal i føle den stemning som ikke kan kvæles i Beirut.

————–

Udenrigsministeriet siger igen ok til rejser i Libanon. Det er ikke som før — men absolut muligt at rejse i landet. Et lille (meget lille) lyspunkt var at Hizbollah mistede muligheden for flertal i parlamentet efter valget. Læs om de 13 nye mandater her i Politikens artikel:

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8779595/Forandring-i-sigte-Kan-oppositionen-holde-befolkningens-h%C3%A5b-i-live

Vigtigt: Rejsen 2 juni, 2023, har en ændring i forhold til vores klassiske rute. Der er ændring i flytider og det sidste hotel. Læs om ændringen i afsnittet “Prisen inkluderer…”

8 dage
Maks. 14 deltagere
Garanteret afrejse ved 10 deltagere

 
 
0
Maks antal deltagere
0
Garanteret afrejse ved deltagere
Koujak-Jaber-bygningen i Beirut.
Vi besøger om søndagen 6 arkitektoniske perler. De ældste tilbage fra 1920’erne. 

En helt ny udvikling ramte Libanon i efteråret 2019

Libanons historie og sammensætning minder om et kludetæppe. Religion – i alle retninger  – har slået sig ned i landet og skabt et fascinerende mønster. En opdeling af magten mellem alle disse parter har holdt landet sammen. Og alt imens der kun skal en anelse ro til, for at handel og udvikling buldrer frem, har det også ødelagt andre dele af samfundet. Sekterisk nepotisme og korruption har lammet landet. En stor del af ungdommen er blevet uendelig træt af denne religiøse lammelse. Gaderne har været fyldt af både unge og ældre mennesker, der med stor kærlighed til netop landet har krævet forandringer og bedt den gamle magtelite om at forsvinde.

Vi følger nøje udviklingen og Udenrigsministeriets anbefalinger. Indtil nu har demonstrationerne været fredelige, men skulle dette ændre sig, og turen blive aflyst, betales det fulde beløb tilbage.

Læs artiklen i Politiken: Vrede folkemængder kræver alle ministre og hele toppen fyret

Otte dage i Mellemøstens Paris og omegn …

Libanon er på størrelse med Sjælland og Fyn, men det er som at se ind i en prisme, hvor verdenshistorien og seværdigheder i verdensklasse spejler hinanden.

I den lille havneby ved Middelhavet Byblos kom Birgitte Bardot, David Niven og Marlon Brando. De kom for at nyde livet og hænge ud på Pepes Fisching Club. Det samme går rejsen ud på. Hænge ud på Pepes og nyde livet i en slags pilgrimsrejse tilbage i historien.

Men den politiske og religiøse virkelighed – som Libanon i den grad kæmper med – er en særdeles vigtig medrejsende. Der er mange mytologiske skæringpunkter, og drøm og virkelighed vil konstant overlappe hinanden.

Få hundrede meter fra Pepes bar ligger det antikke Byblos. Her finder man alfabetet for første gang i verdenshistorien. De gamle fønikiere var innovative for 3500 år siden. Jupiter- og Bachus-templerne i Baalbek findes kun større i Italien, og det er overvældende og lidt vanvittigt at se i denne lille provinsby.

Vi skal også til Anjar og vandre rundt i den tidligste og eneste by fra Umayyad perioden. Den absolut tidligste islamiske periode. Og derefter videre igennem Beekadalen. Her ligger der vinslotte som perler på en snor. Vi har valgt det ældste vinslot og vil nyde smagen af dalens fede jord som de franske vinstokke har suget op.

Turen går ind i bjergmassiverne, der skærer sig igennem landet. Vi passerer et af de højeste bjergpas – der fra sidst i oktober og langt ind i marts er lukket af sne. Vi skal se de Cedertræer, som skovhuggerne ikke fik fældet. Gennem årtusinder blev træerne brugt til templer og kongebåde. Fra persiske paladser over Salomons tempel i Jerusalem til dødeskibet for foden af Giza-pyramiden.

Alt dette skal krydres med libanesisk mad, der udmærker sig ved at have blandet alt det bedste fra Mellemøsten. Libanon er et land, man smager på! Og hotellerne er igen nøje udvalgte.

Vi starter på en af de bedste tagterrasser i Beirut – vi har hele bugten foran os. Gin og Tonic smager helt specielt godt ved solnedgangstid og mørket lukker sig om byen.

Palmyra Hotel i Baalbek er virkelig (ikke bare som en frase) gjort af det stof, man skaber drømme af. Her sad Miles Davis og Joan Baez på terrassen og Einstein og den franske digter Jean Cocteau havde svært ved at komme videre ud i landet. Vi lytter til de største arabiske sangere og lidt Leonard Cohen. Fra hotellets gamle opholdsstue ser vi over mod Jupiter-templet. Er der noget som støvede templer i måneskin? I Byblos bor vi få meter fra havet og havnen. Byens bedste hotel.

Sidste nat har vi valgt et hotel med international klasse. Man kalder jo stadig Beirut Mellemøstens Paris. Lonely Planet skriver om vort hotel Albergo:

”As classy as they come, the Albergo is undoubtedly Beirut’s best hotel and is a wonderful choice for those who can afford the hefty price tag. Guests enjoy decor rich in art and antiques, a rooftop pool, the city’s best …”

Måske kan vi fange lidt af den Middelhavsstemning som Marguerite Duras beskriver i romanen Med Blå Øjne Sort Hår.

Det var en usædvanlig mild aften, ikke en vind rørte sig, hele byen var ude, man talte kun om den lune luft, en temperatur som i kolonierne, Egypten om foråret, øerne i det sydlige Atlanterhav (…) man måtte nyde det inden man døde, for man kunne ikke vide, om Gud ville lade én opleve så smukke aftener igen.

(Samlerens Forlag 1987)

Libanesisk kat hviler sig i Deir al Qamar.
Al-Omari Grand Mosque i Beirut.
Lebanese cuisine is one of the world’s finest; eating is a highlight of any trip here. Most meals start with a choice of mezze (small dishes) and are a godsend for vegetarians. Seafood and grilled meats often feature as mains, and decadently sweet pastries follow.
– New York Times

8 dage i Libanon – program

Morgenmad på tagterrassen på vores hotel i Beirut.

Frokost på restaurant Tawlet i Beirut. 

Forfatter Kingsley Amis skrev i sin bog Everyday Drinking (1983): “(…) when abroad you drink and eat as the locals do, or there seems not much point in going.” Vi spiser flere gange på :

 Our Tawlets are places where cooks tell their stories and traditions through authentic homemade cuisine. Inspired by the hospitality of Lebanese homes, we offer regional cuisine made by local cooks that come from all over Lebanon. The open-kitchen style breaks the barriers between those who cook food and those who eat it  region it comes from

Græsk mosaik med tekst om jalousi.

Beirut – dag 1-3

Vi rejser fra København fredag  aften og lander i Beirut så vi kan nå en GT. Vi kører altså  direkte til vores hotel, der ligger ud mod vandet ved Cornichen. Hotellet er valgt ud fra beliggenheden. Udsigt over Middelhavet og med en tagterrasse, der er som skabt til at nyde Bekaardalens fyldige druer —  mens solen bliver ædt af havet. Tænker på Per Kirkeby, der beskriver det at se ud over havet. Det afsluttende vers i digtsamlingen Perspektivet lyder:
 
Solen går ned (…)
 
alt står stille
tre blåhvide sejltrekanter langt væk bag silhuetterne
her kommer jeg ikke engang i seng når solen er gået ned
(Borgens Forlag 1976)
 
Beirut har lagt jord til både fønikiere, grækere, romere, byzantinere, arabere og korsriddere. Senere sad de tyrkiske ottomanere her og uddelte magten til kristne og drusere, og senere igen blev byen (og landet) fransk mandat-område. De har alle sat deres spor. Det var den romerske kejser Augustus, der navngav byen – efter sin datter. Hun hed Colonia Julia Augustus Felix BERYTUS. Det er smukt at opkalde en by efter sin datter.
 
I 15 år var Beirut skueplads for en ødelæggende borgerkrig (1975-90). Store dele af byen blev udraderet. Men med en nærmest umådelig kraft rejser den sig igen og igen. Mishandlet og forkælet i århundreder. En falmet skønhed. Den næres af havet som den ægyptiske havneby Alexandria og har den samme duft af historie, død og lidenskab.
 
Man føler sig ikke usikker i den del af Libanon, vi besøger. For nogle år siden udvalgte The New York Times byen som den vigtigste af 44 besøgsdestinationer. Unesco udnævnte byen til “World Book Capital“ med ordene: “emphasizing cultural diversity and dialogue
…”
 
Vi vil besøge det førende galleri i byen og arkitektoniske perler. Det viser sig at der siden 1920 har været overskud til arkitektur i klasse 1. Jeg har udvalgt 6 perler. Vi skal også besøge National museet. Måske det smukkeste og bedst indrettede i hele Mellemøsten. Der er perle på perle. Her findes  — som bare et eksempel —  den smukke melankolske gengivelse af vinguden Bachus. Og den helt enestående mosaik af den legendariske romerske drukkenbolt Silenus. Museets katalog skriver : .. in the form of a cheerful old man, red-faced, bearded. Most welknown for his permanent drunkness…..
 
Og så må man ikke overse indskriften – på den lille tavle —  om den værste sygdom. Den  der æder kroppen : Jalousi.
 
Men måske det vigtigste i museet : Ahirams kiste. Fundet i Byblos. Vi skal vandre rundt i den smukke ruinhob  — ud til middelhavet  — om nogle dage. Her i Byblos fandt man kisten i en 17 meter  dyb skakt. På kistens låg ser vi en verdens revolution for første gang : Alfabetet. Fønikiernes gave til verden  
 
Vi vil igen og igen også diskutere hvorfor og hvordan dette land alligevel  holdes sammen  — mod alle odds. Trafikken og meget andet er kaos. Men det er weekend  og vi vil suge så meget ud af byen som muligt. Livsglæde og melankoli.
Første aften spiser vi på en af de bedste restauranter helt nede i vandkanten  — på Cornichen. Vi spadserer derned langs vandet. Vi vil møde unge muslimske piger, der er totalt tildækkede. Vi ser dem også med tørklæde og stramme cowboybukser. Deres brødre på rulleskøjter. Andre springer ud af smarte biler, der spiller den sidste nye technomusik fra Beirut, og de er på vej mod byens natklubber – meget lidt tildækkede. Familier med larmende børn. Iskageboder. Smarte cafeer med vandudsigt og tilbud på cocktails. Nygifte drømmende par. 
 
Dette er Beirut, og vi er her. Vi går her.
Første aften spiser vi på en af cornichens bedste restauranter med udsigt til de smukke Pigeon Rocks.

Journalist og forfatter Puk Damsgaard på sin Instagramprofil, oktober 2019

Bremserne holdt kun op med at virke en enkelt gang, da Simon Jul og jeg kørte rundt i Libanon. Det var i begyndelsen af oktober, hvor folkeopstanden ulmede. Vi besøgte et land, hvor befolkningen er verdensmestre i at gå gemmen ilden med rank ryg.

Museets katalog skriver: Silenus – this demi-god is most well-known for his permanent drunkness. 

Nationalmuseet i Beirut.

Vi vil besøge de førende gallerier i byen. Arkitektoniske perler og kunstmuseer. Moskeer og kirker. Igen og igen vil vi diskutere, hvorfor og hvordan dette land holdes sammen mod alle odds, og hvorfor det vedbliver at være en af Mellemøstens vigtigste centre. Trafikken og meget andet er kaos. Men det er søndag, og vi vil suge så meget ud af byen som muligt.

Første aften spiser vi på en af de bedste restauranter helt nede i vandkanten på Cornichen. Vi spadserer derned langs vandet. Vi vil møde unge muslimske piger, der er totalt tildækkede. Vi ser dem også med tørklæde og stramme cowboybukser. Deres brødre på rulleskøjter. Andre springer ud af smarte biler, der spiller den sidste nye technomusik fra Beirut, og de er på vej mod byens natklubber – meget lidt tildækkede. Familier med larmende børn. Iskageboder. Smarte cafeer med vandudsigt og tilbud på cocktails. Nygifte drømmende par. 

Dette er Beirut, og vi er her. Vi går her.

Forgyldt broncestatue af den fønikiske gud Reshep.
Byblos, 19.-18. århundrede f.v.t.
Umayyad-ruiner i Anjar.
Domaine des Tourrelles-vingården. Forud for aftapning undergår vinene en mild filtrering, klaring med et organisk vegetabilsk middel og en minimal tilsætning af svovl. Vinene udvikler sig yderligere i flasken op til to år inden frigivelsen.
Vinmark i Bekaa-dalen.

Bekaa-dalen – dag 4

Vi spiser morgenmaden på tagterrassen. Morgenstemning og udsigt over Middelhavet og Beirut. Koffein virker lindrende, når man har nydt Beiruts natteliv eller bare tagterrassen. Vi forlader Beirut i dag og kommer tilbage til en by, der dyrker livsnydelse og skønhed – men, som vi allerede har erfaret, også er et håbløst inferno.

Vi kæmper os ud af byen og op i Libanons smukke bjerge. Vi drikker en ekstra kaffe på det smukke torv i Deir al-Qamar. Her har tyrkere, drusere og kristne haft sommerresidens i århundreder, og digterne flokkedes om byens torv. Moskeen Fakhreddine er en af de mindste og blandt de smukkeste. Den blev bygget i 1493 i Mamelulouk-stil. Her ligger også kirken Our Lady of the Hill, hvis historie er en de, jeres rejseleder elsker. Romantisk og ret håbløs (den får I på torvet). Synagogen er i øjeblikket lukket. Men engang kunne man finde ud af det: Synagoge, kirke, moske og bedesal for drusere – det vil vi mindes denne tidlige formiddag i byen, hvis navn betyder “Månens kloster“.

Vi bevæger os ned mod den legendariske Bekaa dal. Vi forlader et område, hvor flertallet er kristne maronitter, og frem mod en dal der er styret af et flertal af Shiitter – her benævnt Hisbollah – og som er særdeles stærkt påvirket af Teheran. De fik ved sidste parlamentsvalg næsten halvdelen af alle stemmer (hvis man inkluderer dem, der støtter dem).

På denne rejse skal vi bruge tid på at diskutere dette religiøse/politiske spil og bemærke, at deres grundlov foreskriver, at statsministeren skal være sunni, præsidenten kristen og præsidenten i nationalforsamlingen shia. Det bliver ikke kedeligt. Som opvarmning kan jeg nævne, at Shia Hisbollah støttes i parlamentet af stærke kristne grupper! Som den gamle chefredaktør fra Politiken, Herbert Pundik, sagde til mig, inden han rejste med mig til Iran: ”Vi vil ikke rejse rundt som blinde høns.” Den politiske virkelighed er en særdeles spændende del af denne rejse.

Men her i Bekaa dalen finder vi også noget af den bedste jord til vindyrkning. Man bygger stadig flere Shiitiske moskeer og henne om hjørnet nye vinslotte. Disse besynderlige og konstante sammenstød gør Libanon så sårbar og fascinerende.

Der er omkring 30 gode vinslotte, og vi har valgt slottet med den bedste historie – og de bedste vine. Rødvinen Marques de Beys har vundet mange priser og fremstiller desuden den bedste Arak: Brun Speciel Reserve.

Libanon er blandt verdens ældste vindyrkende nationer. Dem, der skriver vinhistorien, er ret sikre på, at Libanon var det første land i verden, der indledte en egentlig eksport af vin. Fønikierne solgte vin til grækere og romere 1300 f.kr. Det stoppede, da Islam indtog Libanon i 636, men i 1857 plantede jesuitterne franske vinstokke i Bekaa dalen. Da Libanon senere blev fransk mandat-område, blev de franske vinstokke brugt til at suge Libanons “terroir” op. Til vanding benyttes smeltevand fra bjergene.

Franskmanden François-Eugène Brun kom til Libanon i 1868 for at udbygge jernbanen mellem Damaskus og Beirut. Men inden længe byggede han Domaine des Tourrelles, og her kommer vi på besøg. Man benytter så få tilsætningsstoffer som muligt, og man bruger stadig store cementtanke, der gør brugen af netop tilsætningsstoffer minimal. Stedet emmer af historie, og vi vil medbringe flasker, der skal nydes de rigtige steder – f.eks. under romerske søjler eller til en ret med krydrede pølser eller den fantastiske røgede auberginecreme.

Efter vinslottet kører vi videre mod Anjar. Et magisk sted. Unecso skriver om ruinerne: “Founded during the Umayyad period under Caliph Walid Ibn Abd Al-Malak (705-715), the city of Anjar bears outstanding witness to the Umayyad civilization.“ Det er enestående, fordi dette er den eneste bevarede by fra den tidligste islamiske periode. Byen lå på den vigtige handelsvej mellem Damaskus, Beirut og Aleppo. Over en fjerdel af byen består af handelspladser.

Libanons Kalif Walid er den, der byggede Umayyad moskeen i Damaskus, og det var ham, der lod de kristne fortsætte med at have kirke i byens gamle Jupiter tempel. Han byggede også den store moske i Jerusalem, Al-Aqsa. Og Muhammeds moske i Medina. Hans far byggede Klippemoskéen i Jerusalem.

Men historikerne fortæller også om et socialt hjælpeprogram for de fattige og nødlidende. Der er noget at tale om, mens vi slentrer rundt i byen, der blev forladt igen efter kun 100 år. Det er grunden til, at den henligger så original med pladser og badehuse, som dengang islam var ny og ung. Overalt ser vi spor af byzantinsk og romersk dekoration og byplanlægning.

Og måske skal vi smage på den gode rosévin fra Domaine des Tourrelles og undersøge, hvad den frugtbare jord med de kolde nætter har sat af smag i de franske druer – i skyggen af The Great Palace i Anjar.

Umm Kulthum og Fairouz – to af Mellemøstens største sangerinder: den ægyptiske Umm Kulthum (tv) og Fairouz fra Libanon (th).
Umm Kulthum ( أم كلثوم ) live; “Enta Omri”.

I am thinking about you

I don’t say your name, but the wind brings it to me!

And I wish I could start forgetting

But more and more, I keep remembering;

The garden is awaiting you, awaiting you just like yesterday …

You’re not here,

But in the afternoon I hear once again

Steps across the sand

That sound like yours, and they’re approaching …

And close to the evening, when the sun has already set

And the night enters slowly,

That very star appears just for you … 

Fairouz’ sang.

Udsigten fra Palmyra Hotel i Balbek.
Jupiter-templets 20 m høje søjler i Baalbek.
Vinguden Bacchus’ tempel i Balbek.

Baalbek

Derefter videre mod et af turens absolutte højdepunkter, Baalbek. Her ligger noget fuldstændig vanvittigt. De største romerske templer uden for Italien. I en mindre romersk provins. Historikerne diskuterer hvorfor, og vi vil diskutere med. 

Vi skal bo på Palmyra Hotel – for jeres rejseleder en kulmination. Et af de hoteller der lige om lidt ikke findes mere. Det blev bygget og indviet i 1874. De kom her alle sammen. Turister, prinsesser og konger. I 1898 kom den tyske kejser Wilhelm II, som valgte at sponsere de første store udgravninger – og ruinerne ligger lige på den anden side af gaden. Man hentede så dengang jævnligt genstande fra udgravningerne og anbragte dem på hotellet – hvor de stadig står.

Gæstebogen vidner om, at Charles de Gaulle, Atatürk, kong Faisal I af Irak, shahen af Iran og prinsessen af Abyssinien fik nøgler udleveret. Og så en dag kom Albert Einstein efter sin nøgle. Senere kom en lang række af verdens førende musikere i forbindelse med Baalbeck International Festival, der begyndte i 1955.

Der er støvet og ikke malet siden 1. Verdenskrig. Men der er rent sengetøj, og vi må bo her. Vi har dog også lejet det fine anneks ved siden af.

Mytologien sidder i væggene og hænger i luften. Det mente den franske digter Jean Cocteau også. I 1950’erne var han hyppig gæst – i 1960 blev han boende over en måned, måske fordi Ella Fitzgerald og Nina Simone også boede på hotellet. Hans tegninger hænger på væggene. På hans eget værelse har han tegnet direkte på væggen.

Jeg har aldrig kunnet opstøve en finere restaurant i Baalbek, så vi spiser med de lokale taxichauffører og landarbejdere på et lokalt cafeteria. Det er absolut ikke ringe. Sidst kom tjeneren hen og spurgte, om jeg var dansk. Det måtte jeg bekræfte. Han spurgte så, om jeg foretrak Odense frem for Esbjerg. Han havde en palæstinensisk fætter i hver by. Han mente Odense var bedst. Så fik jeg serveret auberginecreme og indbagt lammekød med spinat.

Efter spisning samles vi i den gamle opholdsstue på 1. sal i Palmyra Hotel. Rummet har altan og udsigt til Jupitertemplet i ruinfeltet. Er der noget som støvede paladser i månelyset. Vi åbner nogle flere vinflasker. Vi skal høre musik. Libanons største sanger Fairuz og ikke mindst ægyptiske Umm Kulthum. Større bliver en mellemøstlig sanger aldrig. Da hun sang sidste gang i 1970, havde man sat højttalere op i hele Baalbek by, og da hun som afslutning sang ”Enta Omri” (”You Are My Life”), græd selv de stærkeste mænd i Beekar dalen.

Vi vil lytte til dette nummer, mens vi afgør, om vi kan smage det, vinslottet kalder “the iron rich, gravelly and limestone soils are dry-farmed – with snowmelt from the surrounding mountains (…) ”Hvis I tillader det, vil jeres rejseleder spille lidt Leonard Cohen, inden cikaderne og søvnen tager magten.

Jeg har det med Baalbek og Palmyra Hotel, som den amerikanske digter Allen Ginsberg havde det med Tanger. Han skrev til sin forfatterven William S. Burroughs i 1957: ”There is something special about Tanger. It is the only place when I am there I don’t want to be anywhere else”.

Palmyra Hotel Balbek.
Fairouz.
Fairuz فيروز – Bahibak Ya Libnan.
Cedertræ i Libanons bjerge. I Bibelen, 1. Kongebog kapitel 6 vers 18, kan man læse: Cedertræet inde i huset havde udskæringer af græskar og udsprungne blomster. Alt var beklædt med cedertræ, ikke en sten kunne ses.

“Baalbek’s Palmyra Hotel is a time warp with a history almost as rich as the Roman site of Baalbek itself. The hotel was originally established by a Greek businessman in 1874. He recognised the appeal of the stunning ruins, which sit just across the road, long before the site was first excavated in 1884. Since then, the Palmyra Hotel has seen two world wars and a brutal fifteen-year-long civil war.  Amazingly though, it has never closed its doors for a single day.”

Bekaa dalen – dag 5

Vi spiser morgenmad på hotellet. Vi sidder i den gamle spisestue, og maden serveres af Ahmed Kassab, der har arbejdet her siden 1958. Denne fine gamle herre har mistet grebet, og det er vel egentlig i orden. Men han har været her. Set det hele.

Måske er det den dårligste hotelmorgenmad, jeg nogensinde har fået – i 2018, hvor jeg tilbragte julenat på hotellet. Stine M. fra Stjernegaard (og det gamle Travelife) havde jeg engang sendt forbi hotellet. Hun fik en kylling serveret i samme spisesal. Hun skrev til mig, at den kylling, hun fik serveret, også havde lyttet til Miles Davis i 1967. Ellers elskede hun stedet (jeg har Nescafe Gold med hjemmefra).

Vi går over til ruinfeltet på den anden side af vejen. Vi giver os god tid og gennemgår historien om Baalbek templerne. Unesco skriver: “With its colossal structures it is one of the finest examples of Imperial Roman architecture“.

Jupiter templet blev bygget i det 1. årh. til byens og områdets populære hovedgud Jupiter. Han blev også dyrket i Rom, men alligevel må man undres over et tempel, hvis Dets Cella (inderste rum) var omgivet af 54 korintiske søjler med en højde på 20 meter. Der står seks i dag, og de er vildt imponerende. Ikke langt derfra ligger Bacchus templet med 30 søjler på 19 meter. Og næsten fuldstændig bevaret.

Sammen med min gamle ven Mehad, der har vist rundt i ruinerne i mere end 40 år (og det bliver man forståeligt nok lidt skør af), vil vi finde og forstå den originale romerske grundplan. Interessant er også de senere spor fra kirkeombygninger, moskeer og korsriddere. Og ikke mindst udpeger Mehad de blokke, der udgør fundamentet. De vejer over 800 tons.

I Bacchustemplet vil vi stå på trinnene ind til helligdommen. De trin – og altså den scene – hvor Joan Baez, Miles Davis, Charles Mingus, Fairuz, Umm Kulthum (og alle de andre) optrådte på i årtier.

Inde i vingudens tempel nyder vi en enkelt Arak fra gårsdagens vinslot. Sådan må man ære en vingud.

Vi forlader Beekar dalen og kører op mod Libanons cedertræer. Vi skal passere et af Anti-Libanons højeste bjergpas, der allerede fra sidst i oktober bliver blokeret af sne.

Vi finder de små lommer af årtusindgamle cedertræer i næsten to kilometers højde. Dybt inde bjergkæden overlevede enkelte grupper af cedertræer skovhuggernes økser.

Kong Salomon lod i Jerusalem 48 søjler af cedertræ bære templets loft. Den monoteistiske farao Akhenaton hentede som enhver god skibsbygger sit skibstømmer i Hermonbjergene. Lofterne i Persepolis’ kongehaller (Iran) blev båret af cedertræ. Som et 80’er-maleri af Kirkeby skyder stammerne lodret op gennem billedfeltet.

Inde i skoven vil vi læse digteren Morten Søndergaard og hans søn Sophus Helles gendigtning af en af verdens ældste fortællinger. Dramaet om Gilgamesh. De har oversat det direkte fra kileskrift. Det er næsten 4000 år gammelt og mere moderne end nogensinde. Et drama om kærlighedens ustyrlighed, venskabets kolossale vigtighed og tragediens uforståelighed. Det udkommer nu i 5. oplag og er blevet en bestseller. En stor del af dramaet udspiller sig i cedertræskoven.

Vi bor på områdets bedste hotel. Efter nøje gennemgang er de gamle – ellers fine – hoteller ikke længere brugbare.

På tagterrassen vil vi nyde udsigten til cederskoven og de altid sneklædte bjergtinder. Her serveres et godt udvalg af andre vine fra Beekar dalen og lokale retter. Som den fine engelske forfatter Kingsley Amis skrev i sin bog Everyday Drinking (1983): “(…) when abroad you drink and eat as the locals do, or there seems not much point in going.”

Ahmed Kassab har set det hele …

GILGAMESH

Verdens ældste fortælling er blevet nyoversat. Resultatet er et mirakel. Med Sophus Helle og hans far, Morten Søndergaards, nyoversættelse af eposset om Gilgamesh, som udkommer i dag, er dansk kultur blevet beriget med noget forfærdende nyt, varigt og meget, meget gammelt. (…) Unge Sophus, assyriologen, læser kileskrift frit fra lertavlerne, og Morten, digteren, behersker dansk som få i sin generation. At disse to mestre, søn og far, nu bringer Gilgamesh ind i Danmark anno 2019, hører til de mirakler, som gør livet værd at leve. 
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Bjørn Bredal, Politiken.

Der stod de og stirrede op på skoven.
De så, hvor høje cedertræerne var,
de så, hvor vejen førte ind i skoven (…)

De så på Cederbjerget,
gudernes hjem, gudindernes tronsal (…)

I tredive meters højde var cederne viklet ind i et væv af lianer,
harpiksen piblede frem og faldt som regn (…)

En fugls kvidren gik gennem skoven,
fuglene svarede hinanden, lyden steg til støj (…)

en due jamrede, en skovdue svarede.
En stork knebrede, og skoven jublede (…).

(Gilgamesh, Gyldendal 2019)

Vi skal spise frokost i Becharre.

Becharre-Byblos – dag 6

Vi er i et kristent område. Utallige klostre er gemt i slugter og på bjergsider. Vi starter tidligt. Vi skal finde digteren Khalil Gibrans hus i byen Becharre.

For 25 år siden var min lokale guide en drusisk pige ved navn Badriya (betyder ”som fuldmånen”). Hun introducerede mig med stor begejstring og lokal stolthed for den libanesiske digter Khalil Gibran. Jeg lyttede intenst. Men det virkede ikke, jeg blev ikke draget, forstod det ikke – dengang. For nu at være ærlig.

Nok dyrker jeg den arabiske/persiske poesi. Ørkenpoesien fra før Islam er en lystvandring i sensualitet og udviskede spor i sandet. Sufi-digterne Rumi, Sadi og ikke mindst Hafiz er umulige at undvære på en rejse som denne. Men Gibran var simpelthen for meget, når man nu trods alt er født under køligere himmelstrøg. Men der skal på denne rejse gøres et forsøg på at nytænke ham. Måske kan I som medrejsende åbne for ny og en anden læsning. Lad os gøre forsøget.

Vi medbringer hans vigtigste digtsamlinger. Ikke mindst Profeten fra 1923. Den blev en kolossal salgssucces og hører til blandt de mest trykte digtsamlinger – i USA den 3. mest solgte nogensinde. Ifølge The New York Times blev der en overgang solgt 5000 eksemplarer – om ugen!

Når vi går rundt på museet og ser hans gravsted, er det måske også værd at huske, at: John Lennon var begejstret for Gibran og bruger næsten ordret en sætning fra et digt i sangen ”Julia” (The White Album, 1968) – sætningen ”Half of what I say is meaningless, but I say it just to reach you” er hentet fra Gibrans digtsamling Sand and Foam fra 1926. Johnny Cash taler på albummet Unearthed (2003) om Gibran i nummeret ”Book Review”. Elvis Presley forærede digtsamlingen Profeten til mange af sine venner og markerede de digte, han fandt bedst. Og David Bowie omtaler Gibran i sangen ”The Width of a Circle” – der er ligefrem dem, der mener, at hele albummet The Man Who Sold the World fra 1970 er bygget op over Gibrans poesi. Stof til eftertanke – hvis man afviser ham!

Kahlil Gibran:
Profetens bog
Becharre-dalen.

Vi møder min gode ven Farid. Han er maronitisk-kristen, og udover at være uddannet arkitekt er han en af de mest erfarne guider i området. Han bringer os ned til floden i den myteomspundne Karishadal. Vi kører ad grusveje langs floden dybt ind i dalen i nogle ret ringe ombyggede åbne varevogne. Vi stopper undervejs ved et”paradis” – helt nede ved floden viser Farid os et sted hvor en andet vandløb strømmer ud af bjerget længere oppe og løber ned af bjergsiden mod den egentlige flod. Grøn vegetation og stråler af vand gør bjergsiden til et – ja – paradisagtigt syn.

Vi fortsætter videre ind til det ældste maronitiske kloster – hugget ind i klippesiden. Fra en lille terrasse nyder vi roen og dalens skønhed. Og i et nærliggende kapel skal i høre den besynderlige historie om kvinden, der klædte sig som mand og blev en del af klostret – men blev anklaget for voldtægt. En oldkristen historie der indeholder så megen myte og fortrængning.

Saint Marina klosteret i Deir Quannoubine.
Brigitte Bardot på Pepes Fishing Club. 

Byblos har en havn, der er indbegrebet af Middelhavsstemning. De mere velhavende fra Beirut flygter hertil om sommeren og nyder den kølige brise fra havet. Vi bor på det bedste hotel, tæt på havnen og ud til havet.

Man bliver forelsket i Byblos. Måske verdens ældste by. Alle de største nationer og deres hære har været her og udgydt sæd og blod. Havnen ligger smukt i efterårssolen, og man kan skimte de romerske ruiner på klipperne fem minutters gang fra havnen.

Med direkte udsyn til havnen – på absolut første parket – ligger Pepes Fishing Club. Stedet åbnede i 1962. Her spiser vi om aftenen. De serverer friske fisk hevet op af havet natten forinden. Frank Sinatra, Brigitte Bardot, Marlon Brando, Johnny Hallyday og alle de andre kom her i to årtier. De gamle sort/hvide fotografier fortæller historien på restaurantens vægge, og man forstår godt, hvorfor de drog over Middelhavet for at nyde livet i denne smukke afkrog. Her får man tungsind og tab på afstand – for en tid. Livet kan være så uendelig smukt og enkelt.

Fra restauranten kan man se vores hotel Byblos Sur Mer.

”Among the high-profile visitors to the Byblos Fishing Club were Swedish actress Anita Ekberg, French acress Brigitte Bardot, American actor Marlon Brando, French singer Johnny Hallyday, Kim Novak, Ginger Rogers, Ann-Margret.”
Ruinerne i Byblos.

Byblos og Beirut – dag 7

I den tidlige morgensol spadserer vi igennem det antikke Byblos. Ruinerne er som et historisk puslespil. Som at se historien igennem en prisme. Dybt nede i udgravningerne ligger de tidligste bysamfund fra 5000 f.Kr. Og flere ægyptiske dynastier har efterladt smukke obelisk-gravmonumenter. Fønikierne ”opfinder” alfabetet (1200-1000 f.Kr.), og de første eksempler herpå finder man i Byblos. 

Dette er en revolution i mange henseender. Nu kun 22 tegn. I Byblos handlede man med papyrus, cedertræ og vin – blandt andet. Så kommer assyriere og persere. Alexander Den Store indtager byen 332 f.Kr., dernæst romerne. De kristne bygger kirker, og korsridderne indtager byen og bliver smidt ud af Saladin i 1187. Alle har sat deres spor på den ruinplads, som man kan spadsere henover på en halv time. Vi giver os dog bedre tid og slutter i det lille romerske amfiteater, der i dag ligger så smukt med udsigt direkte mod havet.

Stedet lægger op til poesi. Jeg vil foreslå Henrik Nordbrandt.

Bøn:

Jeg beder dig, jeg beder dig ved alt, hvad vi har elsket.

Ved sommermorgenerne, når vi vågner op i fremmede havne
som vi end ikke kunne have forestillet os (…)

Ved nætterne på Middelhavet, hvor de sunkne byer
beskrevet af besætninger på et sprog, vi kun dårligt forstod
tyngede os som tårer af guld vi ikke kunne græde (…)

(Opbrud og Ankomster, Gyldendal 1974)

Har andre nogle digte, de vil læse eller historier at fortælle, er dette stedet! Hvor mange gange i ens liv sidder man i et lille romersk teater – direkte ud til Middelhavet.

Der er kun 42 km ind til Beirut. Vi passerer en slugt, hvor de fleste hærførere igennem årtusinder har sat deres mærker. Og slutter af på et af Mellemøstens absolut bedste hoteller. Jeg mener, at det er korrekt at slutte af med en fransk topkok, der bruger råvarer fra Libanon; og skænker vin fra franske vinstokke, der vokser i Beekar dalen. At slutte af i Beirut med luksus, der vel at mærke ikke er indpakket i åndsløst 5-stjernet Hilton konformitet. Vi skal sidde udendørs på taget.

As classy as they come, the Albergo is undoubtedly Beirut’s best hotel and is a wonderful choice for those who can afford the hefty price tag. – skriver Lonely Planet.

albergobeirut.com

Sameksistens?
Den store kirke St. George Maronite Cathedral ligger kun få meter fra Al-Omari moskeen (Grand Mosque).

Nedenfor hotellet finder vi det gamle Beirut og den genopbyggede bydel. Sten for sten har man sammensat husene igen. Gaderne omkring hotellet myldrer med boghandler, vinbarer, konditorier og gallerier drevet af unge fyldt med drømme. Den store kirke St. George Maronite Cathedral ligger kun få meter fra Al-Omari moskeen (Grand Mosque) og kun 15 minutters gang fra vores downtown hotel.

Det er utroligt, at landet hænger sammen. Splittet op i alle de fraktioner, der næsten findes på det religiøse marked. Nærmest mirakuløst har man netop gennemført et demokratisk valg og dannet ny regering. Men i øjeblikket uden præsident. Libanons økonomi er kollapset. Hizbollah der ellers gerne fremstiller sig som landets sociale redning — kørte en korrupt havn. Et lager af gødning eksploderede. Skaderne ses stadig. Ungdommen drømte om et Libanon rystet fri af de religiøse interesser. De fik startet drømmen — men der er lang vej. Man har stadig over en halv million palæstinensere i landet og nu langt over en million nye flygtninge, som den syriske præsident og tyran Assad nok slet ikke ønsker hjem!

Men Libanon kæmper og har indtil nu klaret det umulige. Selv Berlingske Tidende blev revet med i en dejlig håbløs romantisk gengivelse af virkeligheden, da man endnu engang kom videre i det politiske liv:

“Fænomenet kaldes Det Libanesiske Mirakel; dette lands enestående evne til at vende tilbage til livet oven på altopslugende krige eller opslidende og nervepirrende politiske kriser. Den syriske digter Nizar Qabbani, der kalder Beirut for »verdens elskerinde”, beskriver i en passage, at “hvis man bor i Beirut, dør man aldrig.” Pulsen er høj og livet intenst i denne utrættelige hovedstad, der ligger ud til et glimtende Middelhav.

Vi holder øje med om miraklet indfinder sig igen. Digteren kalder Beirut “verdens elskerinde” — hun er godt nok dårligt behandlet af sine elskere. Men Libanon ønsker normaliteten tilbage og den rejsende har i århundrede været et godt tegn.
Og lad os slå fast : Vi rejser kun hvis Udenrigsministeriet siger ok.

En god nyhed: https://www.berlingske.dk/internationalt/israel-og-libanon-indgaar-aftale-om-havgraenser-trods-fjendskab

———–

Som omtalt spiser vi på hotellets tagterrasse. Et af byens bedste spisesteder. Vi har netop valgt menuen. Så Libanesisk som nu muligt med en fransk kok — der elsker landet.

 

Beirut – dag 8

Morgenmaden er formidabel, og jeg regner med tilgivelse for Palmyra hotel. Man kan tage en dukkert i poolen på taget. Nyde udsigten med en ekstra kop kaffe eller slentre en sidste tur i byen og købe et par gode nye – eller brugte – bøger i bogcafeen Aaliya’s Books. Her kan man også få en klassisk frokost-Martini med rosmarin. Ikke så langt derfra ligger byens bedste konditori.

Vi forlader hotellet omkring middag og lander i København tidlig aften.

Litteraturliste Libanon

The Tiller of Waters af Hoda Barakat (American University in Cairo Press)

Disciples of Passion af Hoda Barakat (Syracuse University Press)

De Niro’s Game af Rawi Hage (Harper Perennial)

Huset ved moskeen af Kader Abdolah (Gyldendal)

Bye-Bye Babylon af
Lamia Ziade
(Interlink Graphic)

An Unnecessary Woman af Babih Alameddine (Little, Brown Book Group)

Sitt Marie Rose af Etel Adnan (The Post Apollo Press)

In the Presence of Absence af Mahmoud Darwish (Archipelage Books)

Unfortunately it was paradise af Mahmoud Darwish (University of California Press)

Palestine as Metaphor af Mahmoud Darwish (Interlink Publishing Group)

Superman is an Arab af Joumana Haddad (The Westbourne Press)

Filmliste Libanon

Caramel af Nadine Labaki (Sunnyland Films 2007)

Where do we go now af Nadine Labaki (Sony Pictures Classics 2012)

Rue Huevelin af Mounir Maasri (Né à Beyrouth productions 2011)

Ghadi af Amin Dora (Fortissiomofilms 2013)

The Insult af Ziad Doueiri (Palace Films 2018)

2018 ACADEMY AWARD NOMINEE – Best Foreign Language Film: Capernaum af Nadine Labaki (Sony Picture Classics 2018)

Erased – Ascent of the Invisible af Ghassan Halwani (AFAC 2018)

Se forfilmene (trailer) her

Caramel af Nadine Labaki (Sunnyland Films 2007)

Where do we go now? af Nadine Labaki (Sony Pictures Classics 2012)

Rue Huevelin af Mounir Maasri (Né à Beyrouth productions 2011)

Ghadi af Amin Dora (Fortissiomofilms 2013)

The Insult af Ziad Doueiri (Palace Films 2018)

2018 ACADEMY AWARD NOMINEE – Best Foreign Language Film
Capernaum af Nadine Labaki (Sony Picture Classics 2018)

Erased – Ascent of the Invisible af Ghassan Halwani (AFAC 2018)

Praktisk information

Rejsen er udarbejdet i samarbejde med Stjernegaard Rejser

Alt det praktiske tager de sig af.
Stjernegaard Rejser er i dag en af landets stærkeste arrangører af grupperejser.

Rejsen er sammensat af undertegnede, og hoteller og restauranter og flyselskaber er mine valg.
Dette kunne ikke lade sig gøre uden Stjernegaard Rejsers hjælp.

Bemærk: deltagerantallet er begænset til 14 personer. Garanteret afrejse ved 10 deltagere.

– Tom Christoffersen

Inkluderet i prisen

Fly
København-Beirut
og
Beirut-København
med Lufthansa.

Fuld pension ekskl. drikkevarer.

Alle udflugter, entréer og lokal transport ifølge programmet.

Rejseleder Tom Christoffersen.

Drikkepenge til guider, chauffører og restauranter, lufthavnsskatter og afgifter.

Praktisk informationsmateriale.

Tillæg for ansvarsrisiko og sikkerhedsfond.

Visum er gratis for danskere og fås i Beirut lufthavn ved ankomsten. Man må ikke have israelsk stempel i sit pas.

7 nætter på specielt udvalgte hoteller.

4 nætter i Beirut
1 nat i Baalbek
1 nat i Becarra
1 nat i Byblos

Check evt.:
albergobeirut.com
byblossurmer.com

Læs rejsebeskrivelser i Politiken og Berlingske.

Berlingske:
Beirut blomstrer midt i en krisetid

Politiken:
Roadtrip i Libanon

Ikke inkluderet i prisen

Gouda årsrejseforsikring inkl. sygeafbestilling kr. 1145 per person (over 70 år: tillæg på kr. 360).

Tillæg for bagage kr. 230.

Gouda sygeafbestillingsforsikring uden køb af Gouda årsrejseforsikring: 6 % af rejsens pris. 

Ekspeditionsgebyr kr. 200 pr. ordre

Såfremt man ønsker at forlænge opholdet efter endt rundrejse vil der være et tillæg på kr. 250 pr. person, samt evt. ekstraomkostninger i forbindelse med ændring og ombooking af flybilletten.

Pris

8 dages rejse: 23.400 DKK

Enkeltværelsestillæg 3200 kr. 

Max. deltagerantal: 14
Garanteret afrejse ved 10 deltagere.

Den lokale guide

Farid Rahme er vores guide ind i Karishadalen. Han er uddannet arkitekt men er en af områdets dygtigste guider. Planlægger du en vandretur sommer eller vinter, er han simpelthen den bedste. Vi har hans kontaktoplysninger.

Det med småt

Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Der må ikke være israelske stempler i passet.

Udenrigsministeriet fraråder rejser i bestemte områder. Disse områder rejser vi ikke i. En rejse i Libanon stiller specielle krav, da deres økonomi er brudt sammen. Vi har sammen med den lokale agent løst disse problemer.

Bemærk at rejsen d. 2 juni har ændringer i fly og sidste overnatning. 

Læs evt. rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet og Storbritanniens rejsevejledning:

um.dk/rejsevejledninger/libanon

gov.uk/foreign-travel-advice/lebanon

Tilmelding

Tilmelding hos Stjernegaard Rejser

E-mail: rejser@stjernegaard.dk

Telefon: +45 45 26 00 00

Du er velkommen til at ringe til Tom Christoffersen på +45 26377210

Bemærk: deltagerantallet er begrænset til 14 personer. Garanteret afrejse ved 10 deltagere.

Vi arrangerer rejser til:

Ud over rejserne vil vi tilbyde dig at leje en lejlighed eller hus følgende steder:

Paris

I hjertet af Paris med udsigt til Louvre

Nice

1. parket på Côte d'Azur

Hornbæk

200 m. fra stranden

Læsø

Asger Jorns hus og atelier

Sverige

Ødegård tæt på Växjö

Scroll til toppen