En rejse i sporet på de danske malere der besøgte Ægypten. Fra Elisabeth Jerichau Baumann til Niels Nedergaard.
Men også i sporet på den ægyptiske litteratur – inklusiv den der blev skrevet af europæere der slog sig ned i Nildeltaet. En rejse imellem Naguib Mahfouzs Cairo-fortællinger og Lawrence Durrells betændte Alexandria-kvartet. Alexandria, en falmet skønhed, men stadig med duerner der stiger op omkring minareterne som hvide strimler af papir.
Kolonihoteller, ørken og solnedgange over Nilen der løber metalblå som slidt karbonpapir og så den rå politiske virkelighed forfatteren Alaa al-Aswanys blotlægger med stor kærlihed til sit folk, i romanerne “Yacoubians Hus” og “Jeg løb mod Nilen”.
Vi bor på de mest fantastiske gamle hoteller i Alexandria, Cairo og Luxor. På den sidste researchtur bestilte vi værelser til næste rejse på det legendariske Winther Palace i Luxor. Den gamle mahognybar hvor Howard Carter hang ud – efter han på hotellets trappe havde fortalt om fundet af Tutankhamuns grav – der vil vi nyde en helt speciel Gin & Tonic.
Og så åbner vi fortællingen om dengang en serie af kvinder med stor styrke overtog magten i Ægypten!
Program på vej.